Landsskatteretten om rette indkomstmodtager af kursgevinst på valutaterminskontrakter

Sagen omhandlede, hvorvidt et dansk selskab eller dets hollandske datterselskab, H2 BV., skulle anses for rette indkomstmodtager af en kursgevinst på valutaterminskontrakter. Selskabet var ejet af G4, og H2 BV. var et datterselskab, der havde et tilgodehavende på 15 mio. USD fra salget af H3 ApS, som skulle betales den 31. marts 2001.

Selskabets bestyrelse besluttede at kurssikre H2 BV.'s tilgodehavende. Direktør E indgik herefter valutaterminskontrakter med F1-bank i eget navn, men med den hensigt, at de skulle være på vegne af selskabet/H2 BV. F1-bank bekræftede senere, at forretningerne var indgået på vegne af selskabet/H2 BV., selvom de formelt stod i Es navn. Selskabet indestod for transaktionernes gennemførelse over for banken. Derudover indgik selskabet selv valutaterminskontrakter med F2-bank i eget navn. Den samlede gevinst på valutaterminskontrakterne udgjorde 4.789.332 kr.

Skattecentret forhøjede selskabets indkomst med den fulde gevinst, idet de mente, at selskabet var den reelle aftalepart og rette indkomstmodtager. De argumenterede for, at der ikke var dokumenteret formelle aftaler mellem selskabet og H2 BV. vedrørende disse transaktioner, og at overførslerne til H2 BV. efterfølgende var vilkårlige.

Selskabet påstod, at kursgevinsten skulle henføres til H2 BV., da terminskontrakterne var indgået for at kurssikre H2 BV.'s dollartilgodehavende, og at banken var bekendt hermed. Selskabet fremhævede, at gevinsten bogføringsmæssigt og regnskabsmæssigt var overført til H2 BV., og at H2 BV.'s dollartilgodehavende var årsagen til, at F1-bank ville indgå terminskontrakter af den pågældende størrelse. Selskabet argumenterede for, at transaktionerne var risikofrie for H2 BV., da de var direkte knyttet til et underliggende tilgodehavende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om at medregne en indtægt på 4.789.332 kr. fra valutaterminsforretninger til selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Direktør E var bemyndiget af selskabets bestyrelse til at indgå kurssikring af H2 BV.'s tilgodehavende.
• Selskabet havde over for F1-bank indestået for valutaterminskontrakternes gennemførelse og skulle holde banken skadesløs.
• Overskuddet fra valutaterminskontrakterne med F1-bank blev indsat på selskabets konto og bogført i selskabet, før det blev overført til H2 BV. via en mellemregningskonto.
• Valutaterminskontrakterne med F2-bank blev indgået i selskabets navn, afregnet med selskabet, og tabet blev bogført i selskabet.

På baggrund heraf blev valutaterminskontrakterne anset for indgået på vegne af selskabet, og selskabet blev dermed anset for rette indkomstmodtager af kursgevinsten i henhold til Kursgevinstloven § 29.