Maskeret udlodning: Udgifter til "nigeriabreve" anset som udlodning til hovedanpartshaver

Sagen drejer sig om, hvorvidt udgifter til et såkaldt "nigeriabrev"-svindelnummer, afholdt af selskabet H1 ApS, hvor klageren er eneanpartshaver, skal anses som maskeret udlodning til klageren. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 463.801 kr. for indkomståret 2002 og 109.308 kr. for indkomståret 2003, idet beløbene blev anset for maskeret udlodning.

Sagens baggrund

Klageren og H1 ApS blev i perioden 2001-2003 ofre for et nigeriansk svindelnummer, hvor de blev lovet en betydelig provision for at hjælpe med at formidle USD 22 mio. ud af Sydafrika. Selskabet afholdt i alt 1.643.580 kr. i udgifter til projektet, som blev bogført som "kunstnerudgifter, fortæringsudgifter og rejseudgifter". Bedrageriet blev anmeldt til politiet, og en del af pengene (ca. 800.000 kr.) blev senere indvundet og indsat på selskabets konto.

Selskabets regnskaber viste negativ egenkapital, og revisor tog forbehold for fremtidig drift. SKAT nægtede selskabet fradrag for udgifterne og anså dem for maskeret udlodning til klageren, da de ikke vedrørte selskabets indkomsterhvervelse. Selskabets klage til Landsskatteretten blev dog tilbagekaldt.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var grundlag for at forhøje klagerens indkomst. Det blev fremhævet, at det var selskabet, der var part i aftalen med svindlerne, og at klageren i al korrespondance havde anmodet om, at betalinger skulle overføres til selskabets bankkonto. Klageren havde valgt at lade selskabet være part i aftalen, da den første henvendelse var rettet til selskabet, det virkede mere seriøst med et selskab som aftalepart ved så store beløb, og det potentielt kunne give en skattebesparelse, da selskabsskatteprocenten var lavere end marginalskatten for fysiske personer.

Repræsentanten argumenterede subsidiært, at selv hvis klageren blev anset for aftalepart, ville det ikke entydigt være til ulempe. Klageren kunne i så fald udtage de inddrevne 800.000 kr. skattefrit fra selskabet mod at lade sig beskatte af de 570.000 kr. (grundet for sen varsling af resten). Desuden ville et eventuelt tab på den resterende fordring være fradragsberettiget efter Kursgevinstloven § 16. Klageren insisterede dog på, at de faktiske forhold, hvor selskabet var aftalepart, skulle lægges til grund.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for begge indkomstår.

Landsskatteretten fandt, at selskabets betalinger til de afrikanske svindlere ingen forbindelse havde til selskabets erhvervsmæssige interesser. Udgifterne blev udelukkende anset for at være afholdt i klagerens private interesse. På denne baggrund fandt Landsskatteretten det med rette, at Skatteankenævnet havde anset beløbene for maskeret udlodning fra selskabet til klageren i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1.