Landsskatteretten: Ejendomsret til spillemaskiner og skattepligt af leasingydelser

Sagen omhandler H1 ApS, et selskab der driver finansiel leasing i samarbejde med koncernforbundne selskaber, herunder H5 A/S, som står for indgåelse og administration af leasingkontrakter. H5 A/S køber aktiver og leasingaftaler, som derefter videresælges til H1 ApS og andre selskaber. SKAT havde forhøjet H1 ApS's skattepligtige indkomst og nedsat afskrivningsgrundlaget med henvisning til manglende ejendomsret til de leasede spillemaskiner, forkert indtægtsføring af ikke-opstartede kontrakter og kontrakter i restance.

Manglende ejendomsret

SKAT argumenterede, at H1 ApS ikke havde opnået ejendomsret til spillemaskinerne, da den oprindelige leverandør, G1, ikke ejede maskinerne. Dette blev understøttet af oplysninger fra G5 og G10, som hævdede ejerskab til maskinerne med de pågældende serienumre. SKAT påpegede desuden uoverensstemmelser mellem serienumre, leveringsadresser og registreringer i Spillemyndighedens systemer. Selskabet havde korrigeret serienumrene og placeringerne, men SKAT fandt ikke dette tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT omkvalificerede de modtagne leasingydelser til skattepligtige tilskud i henhold til Statsskatteloven § 4, da der ikke var tale om levering af varer eller ydelser.

Repræsentanten for H1 ApS fastholdt, at selskabet havde ejendomsret og ret til afskrivning. Det blev anført, at det ikke kunne kræves af et leasingselskab at foretage fysisk kontrol af leverede varer eller at forlange erklæring om leverandørens ejendomsret. Selskabet havde sikret sig leasingtagers underskrift på leverancegodkendelsen som bevis for levering, og den anvendte fremgangsmåde var i overensstemmelse med almindelig praksis. Repræsentanten henviste til en senere inspektion, der angiveligt bekræftede maskinernes placering, og mente, at SKAT burde have foretaget yderligere efterforskning af G1/G8 ApS's ejendomsret.

Ikke opstartede kontrakter

SKAT forhøjede selskabets indkomst med 14.853 kr. for 2006, idet skattepligten for leasingaftalerne ifølge Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 23 indtrådte fra leveringsdatoen, som angivet i kontrakterne og leverancegodkendelserne. SKAT fandt det atypisk, at opstarten af leasingaftaler blev udskudt for aktiver med hurtigt værditab, og bemærkede, at aktiverne var købt til overpris.

Repræsentanten påstod, at selskabet aftalemæssigt havde ret til at ændre begyndelsestidspunktet for leasingaftalerne, og at der kun skulle medregnes ydelser, for hvilke der var udstedt fakturaer. Det blev fremhævet, at den første ydelse tilfaldt H5 A/S, og at retserhvervelsesprincippet ikke fandt anvendelse, når parterne var enige om at ændre aftalegrundlaget.

Kontrakter i restance

SKAT forhøjede selskabets indkomst med 11.650 kr. for 2006, da selskabet ikke medregnede forfaldne leasingydelser. SKAT mente, at ydelserne var skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, og at kreditnotaer udstedt for restancer var bogføringsmæssigt ukorrekte, da de udskød beskatningen af allerede erhvervede indtægter. Fradrag for tab kunne først ske, når tabet var konstateret og endeligt opgjort.

Repræsentanten påstod, at selskabet havde ret til at opsige og indgå nye leasingaftaler ved misligholdelse. Det blev anført, at det ikke var bogføringsmæssigt korrekt at fortsætte med at fakturere nødlidende fordringer, og at parterne frit kunne aftale nye vilkår for at undgå et større tab. SKATs krav om dokumentation for tab blev anset for nyt og ikke tidligere efterspurgt.

Forkert opstart af kontrakt

SKAT forhøjede selskabets indkomst med 9.016 kr., da levering ifølge kontrakt nr. ...82 skete den 17. november 2006, men den første ydelse først blev opkrævet af H5 A/S den 1. marts 2007, og af H1 ApS den 1. maj 2007. SKAT mente, at betalingsforpligtelsen indtrådte i november 2006.

Repræsentanten påstod, at parterne aftalemæssigt havde ændret begyndelsestidspunktet, og at der kun skulle medregnes ydelser, for hvilke der var udstedt fakturaer. Det blev argumenteret, at retserhvervelsesprincippet ikke fandt anvendelse, når aftalegrundlaget var ændret, og at SKATs synspunkt ville føre til en uhensigtsmæssig bogføringspraksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med 29.694 kr. til 5.825 kr. og stadfæstede SKATs nedsættelse af afskrivningsgrundlaget ultimo med 635.270 kr.

Manglende ejendomsret og afskrivningsret

Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at selskabet havde opnået ejendomsret til spillemaskinerne. SKAT havde godtgjort, at leverandøren G1 ikke var ejer af maskinerne, og at de ikke var opstillet og tilmeldt Spillemyndighedens systemer på de angivne adresser. Selskabets korrigerede oplysninger om serienumre og placering blev heller ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. På baggrund af usikkerheden om maskinernes identitet og placering, samt manglende fuldstændig dokumentation for pengestrømme, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte leasingaftalerne som værende uden realitet. Derfor kunne der ikke godkendes afskrivningsret på spillemaskinerne i henhold til Afskrivningsloven § 2.

Dokumenterede indbetalinger fra leasingtagere blev dog anset for skattepligtige indtægter for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 4, medmindre selskabet kunne godtgøre, at der var tale om ikke-skattepligtig indkomst. Landsskatteretten fandt desuden, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for tab som følge af bedrageri i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da et sådant tab ikke var tilstrækkeligt godtgjort, og det ikke var bevist, at der ikke var udvist egen skyld, eller at tabet var udslag af en sædvanlig driftsrisiko.

Ikke opstartede kontrakter

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet havde erhvervet endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet, da selskabet på datoen for leverancegodkendelsens underskrift havde opfyldt sin leveringsforpligtelse. Leasingydelserne var derfor umiddelbart skattepligtige for selskabet, uanset om der var udstedt faktura ved leveringen. Retten var dog enig med SKAT i, at den første leasingydelse ikke skulle medregnes hos selskabet, hvorfor forhøjelsen på 14.853 kr. for indkomståret 2006 blev nedsat til 0 kr.

Kontrakter i restance

Landsskatteretten fastholdt, at selskabet havde erhvervet endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet, og at der forelå debitortilgodehavender vedrørende de enkelte leasingydelser, uanset udstedelse af kreditnotaer. Da aftalen var ophævet den 14. november 2006, blev forhøjelsen nedsat med 5.825 kr. for indkomståret 2006. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne godkendes fradrag for tab på debitorer, da et eventuelt tab ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og det heller ikke var godtgjort, at fordringen var forsøgt inddrevet.

Forkert opstart af kontrakt

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet havde erhvervet endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet, da selskabet havde opfyldt sin leveringsforpligtelse ved leverancegodkendelsens underskrift. Leasingydelserne var derfor umiddelbart skattepligtige for selskabet. Retten var dog enig med SKAT i, at den første leasingydelse, der vedrørte december 2006, ikke skulle medregnes hos selskabet, hvorfor forhøjelsen på 9.016 kr. blev nedsat til 0 kr.