Landsskatterettens afgørelse om ejendomsret til spillemaskiner og skattepligt af leasingydelser

Sagen omhandler H1 ApS, et selskab der driver finansiel leasing i samarbejde med H6 A/S, som køber aktiver og indgår leasingkontrakter, hvorefter disse videresælges til H1 ApS og andre selskaber. Klagen vedrører spørgsmål om ejendomsret til leasede spillemaskiner, skattepligt af leasingydelser fra ikke-opstartede kontrakter, og behandling af kontrakter i restance.

Manglende ejendomsret til spillemaskiner

SKAT havde nedsat selskabets afskrivningsgrundlag med 538.102 kr. med den begrundelse, at selskabet ikke havde opnået ejendomsret til spillemaskinerne. SKAT anførte, at leverandøren G3 ikke ejede maskinerne, og at fakturaer fra G3 derfor ikke kunne dokumentere H6 A/S's ejendomsret. SKAT lagde vægt på, at G11 havde oplyst at være ejer af maskinerne, og at serienumre og placeringer ikke stemte overens med Spillemyndighedens registreringer. SKAT omkvalificerede de modtagne leasingydelser til skattepligtige tilskud, jf. Statsskatteloven § 4, da der ikke var tale om levering af varer eller ydelser. SKATs opgørelse af de skattepligtige tilskud var som følger:

Selskabet påstod ejendomsret og ret til afskrivning, idet de mente, at der ikke kunne stilles krav om fysisk kontrol af leverede varer eller dokumentation for sælgers ejendomsret. De henviste til almindelig praksis i leasingbranchen og fremlagde dokumentation for indgåede aftaler og pengeoverførsler. Landsskatteretten fandt ikke, at ejendomsretten var tilstrækkeligt dokumenteret, og stadfæstede SKATs afgørelse om manglende afskrivningsret, jf. Afskrivningsloven § 2. Fradrag for tab som følge af bedrageri blev afvist, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Ikke opstartede kontrakter

SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 14.853 kr. for 2006, da de mente, at skattepligten for leasingydelser indtrådte fra leveringsdatoen, jf. Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 23, uanset om fakturaer var udstedt. Selskabet påstod, at de aftalemæssigt havde ret til at ændre begyndelsestidspunktet, og at den første ydelse tilfaldt H6 A/S. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet erhvervede endelig ret til ydelserne på leveringstidspunktet, men nedsatte forhøjelsen til 0 kr., da den første ydelse ikke skulle medregnes hos selskabet, og en specifik aftale ikke var videresolgt til selskabet.

Kontrakter i restance

SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 66.381 kr., da forfaldne leasingydelser skulle medregnes som skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. SKAT mente, at kreditnotaer for forfaldne ydelser ikke var korrekte, og at tab først kunne fradrages, når det var endeligt konstateret. Selskabet påstod ret til at opsige og indgå nye aftaler og mente, at bogføringen var korrekt. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet havde erhvervet endelig ret til ydelserne, men nedsatte forhøjelsen med 33.189 kr. til 33.192 kr. på baggrund af dokumenterede opsigelser. Fradrag for tab på debitorer blev afvist, da tabet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og inddrivelse ikke var godtgjort, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Forkert opstart af kontrakter

SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 9.016 kr., da betalingsforpligtelsen indtrådte ved levering i november 2006. Selskabet påstod, at parterne havde ændret begyndelsestidspunktet, og at der ikke var udstedt fakturaer. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabet erhvervede endelig ret til ydelserne på leveringstidspunktet, men nedsatte forhøjelsen til 0 kr., da den første ydelse (december 2006) ikke skulle medregnes hos selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet ikke havde ejendomsret til spillemaskinerne og dermed ikke ret til afskrivning. Dette skyldtes manglende dokumentation for G3's ejerskab af maskinerne og uoverensstemmelser mellem leasingkontrakternes oplysninger og Spillemyndighedens registreringer. Dokumenterede indbetalinger blev dog anset for skattepligtige indtægter for selskabet, jf. Statsskatteloven § 4. Fradrag for tab som følge af bedrageri blev afvist, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet havde lidt et tab, eller at tabet kunne anses for udslag af en sædvanlig driftsrisiko, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende de ikke-opstartede kontrakter fandt Landsskatteretten, at selskabet erhvervede endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet i henhold til retserhvervelsesprincippet. Dog blev SKATs forhøjelse på 14.853 kr. nedsat til 0 kr., da den første leasingydelse ikke skulle medregnes hos selskabet, og leasingaftale nr. ...99 ikke var videresolgt til selskabet.

For kontrakter i restance fastholdt Landsskatteretten, at selskabet havde erhvervet endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet, og at der forelå debitortilgodehavender. SKATs forhøjelse på 66.381 kr. blev nedsat med 33.189 kr. til 33.192 kr. på baggrund af dokumentation for opsigelse af kontrakter. Fradrag for tab på debitorer blev afvist, da tabet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og det ikke var godtgjort, at fordringerne var forsøgt inddrevet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Endelig, for kontrakter med forkert opstart, var Landsskatteretten enig med SKAT i, at selskabet erhvervede endelig ret til leasingydelserne på leveringstidspunktet. Forhøjelsen på 9.016 kr. blev dog nedsat til 0 kr., da den første leasingydelse (vedrørende december 2006) ikke skulle medregnes hos selskabet.