Afgørelse om nægtet tilbagebetaling af elafgift grundet manglende dokumentation for eget forbrug

Sagen omhandlede H1 ApS's klage over SKATs afslag på tilbagebetaling af elafgift på 74.838 kr. vedrørende forbrug i ejendommen Y1-vej for perioden 1. maj 2004 til 11. juni 2005. Selskabet, der beskæftiger sig med udlejning af ejendomme, havde indsendt en momsangivelse med negativt tilsvar, hvoraf en stor del vedrørte elafgift.

Sagens baggrund og SKATs afgørelse

Selskabets direktør, B, boede i Polen, mens hans hustru, C, lejede et værelse på 20 m2 i ejendommen Y1-vej af selskabet. Ejendommen var tidligere udlejet til H3 ApS og senere til H2 ApS. En elregning fra G1 på 131.294 kWh dækkede et forbrug, der ifølge G1 ikke havde været aflæst i 7 år, da selskabet ikke havde aflæst elmåleren som anmodet. Tidligere regninger var baseret på skøn, og det samlede årlige forbrug var anslået til ca. 13.000 kWh.

SKAT besigtigede ejendommen og konstaterede, at den indeholdt lager, kontor og bebølse, og at der var et ældre oliefyr med tilsluttet varmeblæser. SKAT afviste fradrag for elafgiften med den begrundelse, at elektriciteten helt eller delvist var anvendt af lejere eller andre, og at den derudover var anvendt til rumvarme og varmeblæsere. SKAT lagde vægt på følgende:

• Ejendommen var udlejet til boligformål i perioden.
• Ifølge BBR var der elvarme, og el var tilsluttet varmeblæser ved besigtigelse.
• Usikkerhed om udlejningsperioden trods lejekontrakt.
• Tilstedeværelse af biler, der ikke vedrørte ejer eller lejer.
• Bogføring af boliglejeindtægter som erhvervsudlejning.
• Manglende måleraflæsninger, hvilket betød, at forbruget dækkede tidligere udlejningsperioder.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at betingelserne for fradrag af elafgift var opfyldt. Repræsentanten anførte, at BBR-ejermeddelelsen ikke stemte overens med de faktiske forhold, og at G1's oplysninger om aflæsning var ukorrekte. Det omtalte oliefyr med varmeblæser blev beskrevet som gammelt, udrangeret og ikke funktionsdygtigt. De parkerede biler var i kommission hos selskabet.

Direktør B mente, at elmåleren læste forkert, og at belysningen, der kørte i døgndrift som tyverisikring, var af ældre type med højt forbrug. Han forklarede, at den opgjorte el alene stammede fra lysstofrør, og at bygningerne i øvrigt ikke havde været udlejet i perioden 1. januar 2004 til 31. april 2005, bortset fra de 20 m2 udlejet til C. Repræsentanten oplyste desuden, at elmåleren var udskiftet i perioden, og at de indtægtsførte huslejeindtægter vedrørte en huslejeregulering for en tidligere periode og butikken på Y2-vej, ikke Y1-vej i den omhandlede periode. Boligens areal (ét værelse) var forsvindende lille i forhold til ejendommens samlede størrelse, og elforbruget til dette lokale var derfor også minimalt. Bygningerne blev overtaget uden funktionsdygtig varmeforsyning, og boligen opvarmedes med en gasdrevet varmeblæser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at selskabet med rette ikke var berettiget til tilbagebetaling af eldistributionsbidraget, jf. Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 1.

Det blev lagt til grund, at selskabet i en periode på 7 år forud for den 11. maj 2005 ikke havde foretaget aflæsning af elmåleren, hvilket betød, at det omhandlede elektricitetsforbrug også inkluderede forbrug fra den forudgående periode.

Det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, hvilken del af den afgiftspligtige elektricitet der er forbrugt til godtgørelsesberettigede formål. Ifølge Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 1 er det en betingelse for afgiftsgodtgørelse, at elektriciteten er forbrugt af den pågældende virksomhed. Desuden er det en betingelse, at der ikke er tale om rumvarmeforbrug, hvor godtgørelsesadgangen er udelukket i medfør af Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at der i den periode, hvor elektriciteten var forbrugt, var sket delvis udlejning af ejendommen Y1-vej. Dette blev understøttet af fremlagte lejekontrakter, bogførte huslejeindtægter og selskabets øvrige oplysninger. En del af elektricitetsforbruget kunne derfor ikke anses for forbrugt af selskabet, da det var anvendt i udlejede lokaliteter.

Da selskabet ikke havde dokumenteret, hvilken del af elektricitetsforbruget der var forbrugt af selskabet selv, kunne selskabet ikke anses for at have godtgjort at være berettiget til godtgørelse af elafgift i medfør af Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 1 for nogen del af forbruget. Som følge heraf blev SKATs afgørelse stadfæstet.