Landsskatteretten pålægger genoptagelse af skatteansættelser ved manglende selvangivelse og nye oplysninger

Sagen omhandler klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2003, som Skatteforvaltningen og Skatteankenævnet havde nægtet. Baggrunden for de oprindelige ansættelser var, at klageren ikke havde indsendt selvangivelser for de pågældende år, hvilket førte til skønsmæssige forhøjelser af hans personlige indkomst.

Skatteforvaltningens og Skatteankenævnets afgørelser

Skatteforvaltningen havde i 2002-2004 skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 350.000 kr. for 2001, 350.000 kr. for 2002 og 150.000 kr. for 2003, baseret på indberettede oplysninger og tidligere års selvangivelser. Klageren anmodede den 30. marts 2005 om genoptagelse og tilbød at indsende dokumentation for et udlån på 400.000 kr. til sin mor og salg af inventar til sin niece. Skatteforvaltningen nægtede genoptagelse den 18. juli 2005 med henvisning til usikkerhed og modstridende oplysninger.

Skatteankenævnet stadfæstede afslaget. Nævnet bemærkede, at klagefristen for de oprindelige ansættelser var udløbet, men anerkendte, at anmodningen om genoptagelse var fremsat inden for tidsfristen i den dagældende Skattestyrelsesloven § 34, stk. 2. Dog fandt nævnet, at der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en genoptagelse, og at der forelå mange modstridende oplysninger uden dokumentation for pengestrømmene.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for genoptagelse med følgende hovedpunkter:

• Helbredssituation: Klagerens leddegigt fra 1999, som han kom i behandling for i 2003, betød, at han ikke arbejdede i de omhandlede år. Dette udgjorde nye faktiske oplysninger, som myndighederne ikke havde taget højde for, og som gjorde sammenligningen med tidligere års indtjening forfejlet. Der blev henvist til afgørelsen TfS 2006/760 om ekstraordinær genoptagelse i sygdomssituationer.
• Mangelfulde skøn: Skatteforvaltningen havde ikke udarbejdet privatforbrugsberegninger eller taget højde for klagerens salg af en andelslejlighed i 2000 med en fortjeneste på ca. 400.000 kr., som han havde levet af og brugt til tilbagebetaling af lån. Ligeledes var salg af inventar og tilbagebetaling af lån fra moderens selskaber (92.000 kr. i 2001, 116.000 kr. i 2002 og 116.000 kr. i 2003) ikke inddraget.
• Formelle fejl og retsanvendelse: Skatteansættelserne var behæftet med så alvorlige formelle fejl, at de ville have ført til ugyldighed, hvis det var blevet gjort gældende inden for klagefristen. Det blev anført, at de skønsmæssige ansættelser var urealistisk høje og søgt fremtvunget i strid med SD-cirkulære 1988-4. Der blev henvist til afgørelserne TfS 1980/764 H og SKM2003.248ØLR.
• Bortkommet dokumentation: Klageren havde indleveret lånedokumentet vedrørende udlånet til sin mor og regnskaber for moderens selskaber til Skatteforvaltningen i 2005. Disse akter var dog efterfølgende bortkommet hos myndighederne, hvilket afskar klageren fra yderligere dokumentation. Salgsaftalen vedrørende inventar var også fremlagt. Klageren mente, at myndighedernes krav om specifik dokumentation som forudsætning for genoptagelse var ulovligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålægger Skatteforvaltningen at genoptage behandlingen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001-2003. Afgørelsen er truffet med henvisning til:

• Skattestyrelsesloven § 34, stk. 2 (nu Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2), som fastslår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
• § 17 i forretningsordenen for Landsskatteretten, der giver Landsskatteretten beføjelse til at pålægge den myndighed, der sidst har realitetsbehandlet klagen, at genoptage behandlingen af de påklagede år.

Retten fandt, at klageren i forbindelse med sin genoptagelsesanmodning til SKAT havde fremlagt nye oplysninger, herunder salg af en andelslejlighed og et erhvervslejemål samt udlån af midler til moderens selskaber. Disse oplysninger blev anset for at være af en karakter, der burde have givet anledning til yderligere undersøgelser fra Skatteforvaltningens side på tidspunktet for de oprindelige taksationer.