Kursfastsættelse af gældsbreve ved aktieavanceopgørelse – Landsskatteretten nedsætter kursen til 80,65

Sagen omhandlede kursfastsættelsen af gældsbreve, som klageren modtog som delvis betaling ved salg af sine aktier i selskabet [virksomhed1] A/S tilbage til selskabet. Klageren, der var hovedaktionær og bestyrelsesmedlem, solgte sine aktier den 9. juni 2004 og modtog en kontant salgssum på 31.090.490 kr. samt 18 gældsbreve, hver med en hovedstol på 1 mio. kr.

Gældsbrevenes vilkår

Gældsbrevene var enslydende, havde en etableringsdato den 9. juni 2004, et nominelt beløb på 1.000.000 DKK, en rentefod på 3 % p.a. og en løbetid frem til 1. oktober 2012. De var annuitetslån, dog uden afdrag ved første termin. Gældsbrevene var sidestillet med anden gæld i selskabet og var ikke frit omsættelige, medmindre det var til en af de tæt forbundne parter (klageren selv, hans far og bror, samt selskabet). En række betingelser (Event of default) kunne medføre øjeblikkelig forfald af restgælden, herunder ændring af bestemmende indflydelse, udlodninger ud over et vist niveau, væsentlige ændringer i forretningsområder eller konkurslignende situationer i koncernen.

Skatteansættelsen

Klageren selvangav en aktieavance på 34.207.913 kr., hvor gældsbrevene var indregnet til kurs 75. Opgørelsen var som følger:

Skat ændrede klagerens skatteansættelse og forhøjede den selvangivne aktieavance til 37.682.318 kr., idet myndigheden ikke godkendte kursfastsættelsen på 75 på gældsbrevene, men ansatte dem til kurs 100. Skats opgørelse var som følger:

Syn og skøn

En syns- og skønsmand vurderede, at der ikke eksisterede en objektiv korrekt handelsværdi for gældsbrevene på grund af deres ikke-standardiserede karakter og manglen på et effektivt marked. Skønsmanden vurderede, at handelsværdien af et gældsbrev ved salg til en af de tæt forbundne parter den 9. juni 2004 ville ligge i niveauet 800.000 - 850.000 kr. for et gældsbrev på nominelt 1 mio. kr., svarende til en effektiv rente på 8-9 %. Ved salg til andre end de tæt forbundne parter ville handelsværdien ligge op til ca. 750.000 kr. (kurs 75), svarende til en effektiv rente på 10-12 % eller højere, primært på grund af begrænset adgang til information om selskabet og dets datterselskaber. Skønsmanden vægtede værdien ved salg til en tæt forbundet part højest og konkluderede, at handelsværdien af de 31 gældsbreve samlet var 25.000.000 kr. den 9. juni 2004, svarende til kurs 80,65. Skønsmanden præsenterede også en tabel over aktiernes værdi afhængig af gældsbrevenes kurs:

Skatteankenævnets afgørelse og klagerens argumenter

Skatteankenævnet stadfæstede Skats afgørelse om kurs 100. Nævnet lagde vægt på, at udgangspunktet er pålydende værdi, og at klageren ikke havde sandsynliggjort en lavere værdi. Nævnet fremhævede interessefællesskabet, gældsbrevenes manglende omsættelighed til uafhængige parter og den faste rente på 3 % p.a. Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om kurs 75, subsidiært kurs 80,65, og mere subsidiært kurs 80. Klageren henviste til Told- og Skattestyrelsens meddelelse TfS 2004.559 og Ligningsloven § 16 B, stk. 2 samt praksis for interesseforbundne parter. Klageren argumenterede for, at Skat misforstod forholdet mellem nominel rente og effektiv forrentning, og at den lave nominelle rente netop medførte en lavere kursværdi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte kursen på gældsbrevene til kurs 80,65.

Retten fandt, at værdien af gældsbrevene skulle ansættes i overensstemmelse med den indhentede syns- og skønserklæring. Af erklæringen fremgik det, at:

• Ved salg den 9. juni 2004 til de tæt forbundne parter af et gældsbrev på nominelt 1 mio. kr. ville handelsværdien ligge i niveauet 800.000 kr. - 850.000 kr., svarende til en kurs på mellem 80 og 85.
• De 31 gældsbreve på i alt nominelt 31 mio. kr. efter skønsmandens bedste skøn kunne ansættes til en handelsværdi pr. 9. juni 2004 på 25 mio. kr., svarende til kurs 80,65.

Landsskatteretten fastsatte herefter værdien af gældsbrevene til kurs 80,65.