Landsskatteretten om fiksering af renteindtægter ved udlån til søsterselskab

Sagen omhandler fiksering af renteindtægter ved udlån af overskudslikviditet fra et dansk selskab (H1 A/S) til dets tyske søsterselskab (H3 GmbH) for indkomstårene 2002-2006. H1 A/S er stiftet af et norsk moderselskab (H2 AS), som også har stiftet H3 GmbH.

Selskabet havde indgået tre gældsbrevsaftaler med søsterselskabet, hvoraf de to første oprindeligt var forrentet med NIBOR + 1,25 %, men senere ændret til CIBOR + 1,25 %. Det tredje gældsbrev var fra starten forrentet med CIBOR + 1,25 %. For indkomstårene 2002-2005 havde selskabet ikke indtægtsført renter af gældsbrevene, mens der for 2006 var indtægtsført 297.712 kr. Ifølge kontospecifikationer havde der ikke været bevægelser på tilgodehavenderne siden gældsbrevenes stiftelse, og ændringer skyldtes kursreguleringer. Søsterselskabet havde i de relevante år negativ egenkapital og underskud i flere år.

SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for de pågældende år med skønnede renteindtægter, idet de henviste til Ligningsloven § 2, Skattekontrolloven § 3 B og Skatteforvaltningsloven § 26. SKAT mente, at den aftalte rente, CIBOR 3 mdr. + 1,25 %, ikke var på armslængdevilkår, især grundet søsterselskabets kreditværdighed og manglende dokumentation. SKAT havde derfor udøvet et skøn og fastsat rentesatsen til diskontoen + 4 %, med henvisning til praksis og forarbejderne til Ligningsloven § 2. Fristen for ansættelsen var forlænget til det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner.

Klageren påstod, at renteindtægterne skulle beskattes på baggrund af den faktisk aftalte rentesats, da denne var fastsat på markedsvilkår. Repræsentanten henviste til, at renten var sammenlignelig med et eksternt lån, som søsterselskabet havde optaget hos F1-bank, hvor renten var LIBOR 3 mdr. + 1,5 % EUR. Klageren argumenterede for, at SKATs korrektion var marginal og lå inden for en acceptabel tolerancemargin for armslængdevurderinger. Endvidere henviste klageren til Landsskatterettens kendelse af 24. oktober 2006 vedrørende samme forhold for indkomstårene 2000 og 2001, hvor renten blev fastsat til gældsbrevsrenten, og at denne kendelse ikke kunne tages som udtryk for, at den aftalte rente ikke var på markedsvilkår. Klageren fremhævede også, at udlån af overskudslikviditet internt i koncernen er en almindelig forretningsmæssig metode til likviditetsoptimering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal selskabet anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Denne bestemmelse er en kodificering af tidligere praksis vedrørende rentefiksering.

Da selskabet er koncernforbundet med søsterselskabet, finder Ligningsloven § 2 anvendelse, og gældsbrevene skal forrentes på armslængdevilkår. Lånene er faste lån med variabel rente baseret på pengemarkedsrenten, og renten skal derfor fastsættes til markedsrenten, svarende til udlånsrenten for et lån på tilsvarende vilkår.

Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT for tidligere år (2000 og 2001) havde godkendt den i gældsbrevene aftalte forrentning som værende markedsrenten, og Landsskatteretten havde ved kendelse af 24. oktober 2006 stadfæstet denne afgørelse. Der var ikke fremlagt oplysninger, der gav grundlag for at antage, at forholdene for de omhandlede år (2002-2006), herunder søsterselskabets økonomiske forhold, var ændret væsentligt i forhold til årene 2000 og 2001. Derfor måtte den i gældsbrevene aftalte rente fortsat antages at svare til markedsrenten.

Da størrelsen af de af selskabet beregnede renter ikke var anfægtet, nedsattes de påklagede ansættelser i overensstemmelse med den nedlagte påstand. Landsskatteretten fikserede renteindtægterne som følger: