Fængselsstraf for bedrageri ved prøvekørsel af stjålne luksusbiler og ulovlig knivbesiddelse

Tiltalte T, født 1994, stod tiltalt i en sag omfattende flere forhold af grov berigelseskriminalitet samt overtrædelse af våbenlovgivningen. De centrale forhold (1 og 3) vedrørte bedrageri af grov beskaffenhed, hvor T svigagtigt fik udleveret dyre BMW-personbiler til prøvekørsel fra bilforhandlere (F1 og F2) og derefter undlod at levere dem tilbage.

Anklager om Bedrageri og Hæleri

I forhold 1 og 3 fremgik det af anklageskriftet, at T svigagtigt havde fremkaldt en vildfarelse hos personalet om, at han ville returnere bilerne. Værdien af de stjålne biler var henholdsvis ca. 160.000 kr. (F1) og ca. 210.000 kr. (F2). Anklagemyndigheden påstod, at disse handlinger udgjorde bedrageri af grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279, jf. Straffeloven § 286, stk. 1, jf. Straffeloven § 89.

Tiltalte var også tiltalt for endnu et bedrageriforhold (F. 5) mod F3, hæleri (F. 7) i form af besiddelse af stjålne nummerplader, samt ulovlig besiddelse af en kniv med en klinge over 12 cm (F. 8), hvilket er i strid med Våbenloven § 10, stk. 2, jf. Våbenloven § 4, stk. 1.

Parternes Påstande og Bevisførelse

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse i alle forhold og fængselsstraf, samt konfiskation af kniven i henhold til Straffeloven § 75, stk. 2. Tiltalte erkendte sig alene skyldig i knivbesiddelsen (F. 8) og nægtede sig skyldig i resten.

Vidner fra bilforhandlerne (V1 og V2) afgav forklaringer om, hvordan de sikrede sig tiltaltes identitet ved forevisning af kørekort og sygesikringskort. I forhold 3 blev der også fremlagt overvågningsfoto, hvor tiltalte blev identificeret som gerningsmanden. Tiltalte har tidligere været straffet, senest i marts 2014 for vold efter Straffeloven § 245, stk. 1.

Retten fandt tiltalte skyldig i bedrageri i forhold 1 og 3 samt ulovlig knivbesiddelse i forhold 8, mens han blev frifundet for bedrageri i forhold 5 og hæleri i forhold 7.

Skyldspørgsmålet og Juridisk Kvalifikation

Bevisførelsen i forhold 1 og 3, baseret på vidneforklaringer og dokumenterede kopier af ID-kort, beviste med fornøden sikkerhed, at tiltalte var gerningsmanden. I forhold 1 nedsatte retten dog bilens fastsatte værdi til ca. 109.000 kr.

Tiltalte blev frifundet i forhold 5 og 7, da retten ikke fandt det bevist med den til domfældelse nødvendige sikkerhed, at det var tiltalte, der optrådte på videoovervågningsfilmen i forhold 5, og at anklagemyndigheden i øvrigt ikke havde bevist hæleriforholdet (F. 7).