Landsskatteretten om værdiansættelse af fri bolig med bopælspligt for hovedaktionær

Sagen omhandlede værdiansættelsen af fri bolig for en hovedaktionær, der var ansat som direktør i sit eget selskab, H1 ApS. Klageren boede på en landbrugsejendom med bopælspligt, som tilhørte selskabet. Selskabet aflønnede klageren med fri bolig samt fri telefon, el, vand og varme. Selskabet havde selvangivet 42.000 kr. for fri bolig, mens klageren ikke havde selvangivet godet, men beregnet værdien til 40.387 kr.

Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst med 53.850 kr. for værdien af fri bolig. Nævnet begrundede dette med, at en hovedaktionær, der har bolig i et selskabsejet ejendom med bopælspligt, anses for at have modtaget maskeret udbytte, hvis lejen er lavere end markedslejen. Nævnet fastsatte værdien til 8% af ejerboligværdien på 833.400 kr., hvilket resulterede i 66.672 kr. Efter fradrag for erhvervsmæssigt anvendt areal (50 kvm ud af 260 kvm samlet areal) blev værdien ansat til 53.850 kr.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, så værdien af fri bolig blev fastsat til en mere rimelig markedsleje, eller subsidiært, at værdien ikke måtte overstige den skematiske beregning efter Ligningsloven § 16, stk. 9, 2.-11. pkt.. Klageren henviste til, at han var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, 11. pkt. (bopælspligt), hvilket betød, at værdien skulle opgøres til markedslejen i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. Klageren argumenterede for, at en fastsættelse af markedslejen baseret på 8%-reglen førte til et urimeligt resultat, da den oversteg den skematiske beregning (53.850 kr. mod 40.387 kr.). Det blev fremhævet, at formålet med lovændringen i 2001 ikke var at brandbeskatte hovedaktionærer med bopælspligt. Klageren mente desuden, at der burde gives nedslag for ca. 70 kvm, der blev anvendt til opbevaring og havde lav udlejningsværdi.

Værdiberegninger

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte den foretagne forhøjelse af klagerens indkomst og fastsatte værdien af fri bolig eksklusive forbrug til 40.387 kr.

Retten lagde vægt på, at klageren var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, 11. pkt., som fritager tilfælde med bopælspligt fra de skematiske beregningsregler. I disse tilfælde skal værdien beregnes til markedsværdien i medfør af Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten foretog en formålsfortolkning af bestemmelserne og fandt, at det ikke havde været lovgivers mening, at en beregning af værdien efter de lempeligere markedslejeregler skulle udgøre mere end værdien beregnet efter de skematiske regler. Desuden henviste retten til Højesteretspraksis (TfS 2004.903 HRD), der godkender, at værdien fastsættes skønsmæssigt ud fra sagens konkrete forhold, hvis den traditionelle 8%-regel fører til et åbenlyst urimeligt resultat for skatteyderen. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at den af skattemyndighederne anvendte 8%-regel førte til et åbenlyst urimeligt resultat for klageren, da den resulterede i en højere værdi end den skematiske beregning.

Derfor blev værdien af fri bolig fastsat til det beløb, der ville være opnået ved den skematiske beregning, nemlig 40.387 kr. Retten bemærkede desuden, at det er rådigheden over boligen, der beskattes, uanset hvordan værdien fastsættes, og der kunne derfor ikke gives nedslag med henvisning til boligens faktiske anvendelse (f.eks. til opbevaring).