Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver - Skønsmæssigt nedslag for erhvervsmæssig anvendelse af del af ejendommen

Sagen omhandlede beskatning af en hovedanpartshavers (klageren) fri bolig for indkomstårene 2008-2012, stillet til rådighed af hans helejede datterselskab. Ejendommen blev delvist anvendt som privat bolig og delvist til selskabets erhvervsmæssige formål. Klageren havde betalt en månedlig husleje til selskabet.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med i alt 2.751.440 kr. for de omhandlede indkomstår. SKAT begrundede afgørelsen med, at klageren som hovedaktionær altid var omfattet af reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9 om værdiansættelse af fri bolig, uanset hans indflydelse på egen aflønning. SKAT anvendte den forlængede ligningsfrist på seks år, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da transaktionerne blev anset for kontrollerede transaktioner omfattet af Skattekontrolloven § 3b. SKATs oprindelige beregning inkluderede hele ejendommens areal.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren nedlagde principal påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. og subsidiær påstand om nedsættelse af beskatningsgrundlaget for den erhvervsmæssige del af boligen.

Klagerens argumenter var:

• Ikke væsentlig indflydelse på egen aflønning: Klageren hævdede, at han på grund af kreditorernes styring af selskabets økonomi ikke havde væsentlig indflydelse på sin egen aflønning i den omhandlede periode. Derfor skulle beskatningen ske efter markedslejen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, og ikke efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren mente, at den betalte leje oversteg de af skattemyndighederne fastsatte satser for markedsleje.
• Blandet benyttet ejendom: Subsidiært gjorde klageren gældende, at ejendommen var blandet benyttet, og at underetagen på 172 m² blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet. Derfor skulle beskatningsgrundlaget reduceres forholdsmæssigt baseret på arealet. Klageren foreslog følgende reduktioner:

Klageren henviste til en ejendomsmæglers vurdering, der angav, at kælderarealet havde samme kvadratmeterpris som de øvrige etager på grund af høj kvalitet.

SKATs reviderede holdning

SKAT anerkendte senere, at ejendommen var blandet benyttet, og at der skulle foretages en fordeling af ejendomsværdien. SKAT var enig i, at den erhvervsmæssige andel udgjorde 36% af ejendomsværdien, men fastholdt, at klageren som hovedaktionær var omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede, at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, litra b. Som udgangspunkt fastsættes værdien til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at:

• Klageren som ansat hovedanpartshaver altid var omfattet af reglen i Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren var hovedanpartshaver, da han ejede mere end 25% af anpartskapitalen i selskabet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4.
• Det forhold, at anparterne var pantsat, og klagerens indflydelse dermed formindsket, ændrede ikke ved, at han fortsat var hovedanpartshaver i Ligningsloven § 16, stk. 9's forstand. Klagerens principale påstand blev derfor ikke imødekommet.
• For så vidt angår den blandede benyttelse af ejendommen, skulle der foretages et skønsmæssigt nedslag for den erhvervsmæssige del. Selvom der ikke var foretaget en vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 33, stk. 5, fandt Landsskatteretten det godtgjort, at kælderen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.
• Der blev lagt vægt på, at kælderen var indrettet med kontorer og mødelokaler til selskabets ansatte, havde særskilt indgang, og fremstod adskilt fra den private bolig.
• På baggrund af ejendomsmæglerens udtalelse og billeder, der viste kælderens usædvanligt flotte stand, fandt Landsskatteretten, at kælderarealet skulle indgå med en højere vægtning end normalt, og at en ensartet kvadratmeterpris for hele ejendommen var passende.
• Landsskatteretten var enig med SKAT i, at den erhvervsmæssige andel udgjorde ca. 36% af ejendomsværdien. Klagerens subsidiære påstand blev derfor imødekommet.
• Den forlængede ligningsfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og Skattekontrolloven § 3b, stk. 2, blev anset for korrekt anvendt.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte beskatningsgrundlaget for fri bolig for indkomstårene 2008-2012 med de beløb, der svarede til den erhvervsmæssige andel på ca. 36%.