Landsskatteretten om gældseftergivelse og tilskud i koncernforhold

Sagen omhandlede nedsættelse af indkomsten for H1 ApS efter en gældseftergivelse fra moderselskabet H2 ApS. H1 ApS, et 100 % ejet datterselskab af H2 ApS, indgik i en sambeskattet koncern. Selskabet havde i flere år haft negativ egenkapital og tabt kapital, hvilket førte til overvejelser om rekonstruktion.

I august 2005 blev der truffet beslutning om en kapitalrekonstruktion af H1 ApS. Dette indebar to hovedelementer:

• Indskud af kapital: H2 ApS overførte 571.082 kr. kontant til H1 ApS for at indfri selskabets bankgæld. Beløbet blev bogført som en mellemregning mellem selskaberne.
• Eftergivelse af lån: Et eksisterende koncernlån fra H2 ApS på 617.194 kr. samt det nyoverførte beløb på 571.082 kr. (i alt 1.159.931 kr.) blev eftergivet ultimo 2005. Gældseftergivelsen blev dog først formelt vedtaget i maj 2006 i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen for 2005.

Selskabet selvangav en skattepligtig indkomst for 2005 på 724.173 kr. inklusiv indtægten fra gældseftergivelsen. Selskabets revisor anmodede om nedsættelse af indkomsten med henvisning til, at beløbet var skattefrit i henhold til Kursgevinstloven § 4, stk. 1 og Kursgevinstloven § 8.

Skattecentrets vurdering

Skattecentret nedsatte selskabets indkomst med 254.769 kr. og vurderede senere, at yderligere 39.656 kr. kunne nedsættes, i alt 294.424 kr. Skattecentret anså overførslen af de 571.082 kr. fra moderselskabet til datterselskabet som et ikke-fradragsberettiget tilskud, da det ikke blev anset for en normal transaktion mellem uafhængige parter. Dette skyldtes, at moderselskabet indfriede en gæld, som var sikret ved kaution fra hovedaktionæren, og kort tid efter eftergav den samlede gæld. Skattecentret mente, at der ikke var udsigt til tilbagebetaling på tidspunktet for indfrielsen.

Ved værdiansættelsen af aktiverne i en lukningssituation pr. 31. december 2004, foretog Skattecentret følgende vurdering:

Efter fradrag af den indfriede bankgæld på 571.082 kr. resterede en usikker gæld på 991.091 kr. (leverandørgæld og lån fra moderselskab). Lånet fra moderselskabet blev værdiansat til 334.080 kr. (kurs 54,13). Den eftergivne rest af gælden til moderselskabet på 588.849 kr. blev skønsmæssigt ansat til kurs 50, svarende til 294.424 kr. Skattecentret henviste til, at fordringens værdi for kreditor skulle lægges til grund, og at en fortsat drift af selskabet med positiv egenkapital gjorde en ophørssituation misvisende.

Selskabets argumenter

Repræsentanten påstod nedsættelse af den skattepligtige indkomst med yderligere 743.729 kr. Selskabet argumenterede for, at overførslen af de 571.082 kr. var et sædvanligt koncerninternt lån, ikke et tilskud. Det blev fremhævet, at lånet ikke blev eftergivet straks, men først 8-9 måneder senere, og at begge selskaber behandlede det som et lån i deres årsrapporter for 2005. Selskabet mente, at moderselskabets fordring på 1.159.931 kr. var omfattet af Kursgevinstloven § 4, hvilket indebar, at moderselskabet ikke havde fradragsret for tabet, og datterselskabet ikke var skattepligtigt af gevinsten, jf. Kursgevinstloven § 8. Der var heller ingen begrænsning af selskabets skattemæssige underskud, jf. Ligningsloven § 15.

Selskabet mente, at værdiansættelsen af fordringen skulle ske ud fra 2005-regnskabet og under forudsætning af en likvidationssituation, hvor aktiverne sælges på én gang. Med udgangspunkt i 2005-regnskabet og en værdiansættelse af varelager og goodwill til 0 kr. i en likvidationssituation, opgjorde selskabet værdien af moderselskabets fordring til 161.433 kr. Den ikke-skattepligtige del af gældseftergivelsen udgjorde dermed 998.498 kr. (1.159.931 kr. - 161.433 kr.).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at aftalen om rekonstruktionen blev indgået i august 2005. Som led i bestræbelserne på at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder, og med positive forventninger til selskabets fremtidige indtjening, blev 571.082 kr. overført fra moderselskabet til selskabet. Beløbet blev posteret på mellemregning uden oprettelse af låneaftale, fastsættelse af rente- og afdragsvilkår mv. Samtidig blev det tilkendegivet, at moderselskabets eksisterende fordring på selskabet ville blive eftergivet.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at ændre Skattecentrets afgørelse, hvorefter overførslen på de 571.082 kr. blev anset for et skattepligtigt tilskud. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4.

Retten tiltrådte endvidere, at værdien af den eksisterende fordring på 588.849 kr. skønsmæssigt blev ansat til 294.424 kr. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at selskabet efter gældseftergivelsen fik en positiv egenkapital på 395.536 kr. Dette er i tråd med principperne i Kursgevinstloven § 8 og Kursgevinstloven § 24, som fastslår, at skattefritagelse ikke gælder i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Selskabets indkomst blev herefter godkendt nedsat med yderligere 39.656 kr. ud over Skattecentrets oprindelige nedsættelse.