Landsskatteretten godkender fradrag for underskud ved landbrugsdrift

Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for underskud ved landbrugsdrift i indkomstårene 2005 og 2006. Skattecentret havde nægtet fradrag med den begrundelse, at landbruget ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende, selv efter en længere årrække, og at investeringerne var uforholdsmæssige i forhold til produktionsmulighederne.

Sagens baggrund

Klageren har siden 1997 drevet en landbrugsejendom med 30 ha jord, hvoraf 20 ha anvendes til planteavl, 8 ha til græs og 2,5-3 ha til braklægning. Klageren har desuden en bestand af ammekøer (Hereford), som udvides ved eget tillæg. I 2005 var der 4 ammekøer, stigende til 18 i 2010. Oksekødet sælges direkte til private aftagere. Ejendommen har gennemgået betydelige ombygninger og nybyggeri, herunder en ny løsdriftsstald på 571 m2, ibrugtaget i 2007-2008. Klageren har udover landbrugsdriften en fuldtidsansættelse.

Ejendommens skattemæssige resultat i perioden 1997-2006 var som følger:

Skattecentrets argumentation

Skattecentret mente, at landbruget ikke var erhvervsmæssigt, da det ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende. De fremhævede den lange opstartsperiode (ca. 9 år med gennemsnitligt underskud på 130.000 kr. efter afskrivninger) og den usædvanlige strategi med at opbygge besætningen ved eget tillæg, hvilket forsinkede optimal produktion til 2010. Skattecentret anførte også, at der ikke var driftsmæssig sammenhæng mellem investeringerne i bygninger og traktor og det forventede dækningsbidrag fra kvægholdet. De kritiserede den anvendte afskrivningsprocent for bygninger og den store risiko for tab ved salg.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig. Driften blev betegnet som sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse, og den sigtede mod et rimeligt resultat. Valget om at udbygge besætningen ved eget tillæg var begrundet i at undgå sygdomme og optimere driftsøkonomien. Der var fremlagt et detaljeret budget, der viste sammenhæng mellem tidligere års udgifter og indtægter.

Syns- og skønserklæring

En syns- og skønserklæring fra direktør [person1], [Universitet], blev afgivet. Skønsmanden beskrev ejendommen og driften som en kødkvægs- og planteavlsbedrift. Bygningerne var nedslidte ved overtagelsen, men er siden renoveret og udvidet med en ny løsdriftsstald. Jordtilliggendet på 30 ha anvendes til græsning og planteavl i omdrift. Klageren har de nødvendige maskiner, og resten af arbejdet udføres af maskinstation. Besætningen af Hereford-kødkvæg blev etableret i 1999 og udvides løbende mod et mål på 18 moderdyr i 2010. Kødet sælges direkte til private.

Skønsmanden vurderede, at driften ikke var påvirket af besætningens opbygning, og at den var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig. Dette blev understøttet af, at der i årene 2004-2008 var opnået positive dækningsbidrag og overskud før afskrivninger i alle analyserede år undtagen 2004. Skønsmanden konkluderede, at driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud, både før og efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Ejendommens økonomiske resultat ifølge syns- og skønserklæringen (2004-2008):

Skønsmanden vurderede de driftsmæssige afskrivninger for bygninger til ca. 35.000 kr. pr. år (baseret på 1,4 mio. kr. over 40 år) og for driftsmidler (maskinpark) til ca. 5.500 kr. i 2005, 18.300 kr. i 2006 og 24.000 kr. fra 2007 og frem (baseret på 18 års afskrivningsperiode). Samlet set udgjorde de driftsmæssige afskrivninger 5.500 kr. i 2005, 18.300 kr. i 2006 og 59.000 kr. i 2007. Skønsmanden forventede et gennemsnitligt overskud før renter og afskrivninger på 55.000 kr. fremadrettet, baseret på en forventet indtjening på 45.000 kr. fra salg af oksekød og 110.000 kr. fra salg af afgrøder. Disse vurderinger ændrede ikke hovedkonklusionerne om fremtidig rentabilitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at underskud ved landbrug er fradragsberettiget, hvis driften bedømmes som sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og tilsigter et rimeligt driftsresultat. Dette gælder dog ikke, hvis driften selv efter en længere årrække ikke forventes at blive overskudsgivende, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364.

Ved vurderingen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Vurderingen af erhvervsmæssig drift skal baseres på driften i de omhandlede indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at landbruget var erhvervsmæssigt. Der blev især lagt vægt på syns- og skønserklæringens udtalelse om, at landbruget både i de påklagede og de efterfølgende år er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt. Endvidere blev der lagt vægt på, at der efter korrigerede driftsmæssige afskrivninger har været overskud i indkomstårene 2005-2008.

Underskud ved landbrug er dermed fradragsberettiget, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

SKAT blev anmodet om at foretage den talmæssige opgørelse af underskuddet, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.