Landsskatteretten om skønsmæssig indkomstforhøjelse og privatforbrug

Sagen omhandler en klage over en skønsmæssig indkomstforhøjelse for indkomståret 2002, oprindeligt fastsat af Skatteankenævnet til 298.060 kr. Klageren, der er hovedaktionær i selskabet ApS H1, havde et beregnet negativt privatforbrug på 223.946 kr. baseret på selvangivne indtægter og kendte formuebevægelser. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst med henvisning til Statsskatteloven § 4 for at opnå et positivt rådighedsbeløb.

Klagerens argumenter og Skatteankenævnets vurdering

Klageren argumenterede for, at beregningen ikke tog højde for flere faktorer:

• NA's bidrag: En person, NA, boede på adressen i seks måneder og betalte 4.000 kr. pr. måned kontant for husleje og forbrug. Skatteankenævnet accepterede dette og nedsatte forhøjelsen med 24.000 kr.
• Salg af private effekter: Salg af smykker og indbo for 275.000 kr. kontant efter skilsmisse, dokumenteret ved en erklæring fra køber ML. Skatteankenævnet afviste dette på grund af manglende dokumentation for pengestrømmen og ML's økonomiske formåen.
• Kontant opsparing: En privat kontant opsparing på ca. 100.000 kr. fra tidligere år, bekræftet af tidligere ægtefælle PK. Skatteankenævnet afviste dette grundet manglende dokumentation for midlernes placering og opbevaring.
• Forsikringsudbetaling: En forsikringsudbetaling på 6.700 kr. fra G1. Dette blev også afvist grundet manglende dokumentation.
• Bebølseskassette og gældsbrev: Køb af en bebølseskassette for 75.000 kr. finansieret via et anfordringsgældsbrev til BF, som klageren mente indgik i et kontant indskud i selskabet. Skatteankenævnet anså dette som en formuedisposition, der ikke påvirkede forbrugsbeløbet.
• Lån på 225.000 kr.: Et anfordringsgældsbrev på 225.000 kr. fra BF. Skatteankenævnet afviste dette grundet manglende dokumentation for pengestrømmen og indfrielse.
• Mellemregningskonto: En uoverensstemmelse i saldoen på mellemregningskontoen med selskabet.

Skatteankenævnet nedsatte den skønsmæssige forhøjelse med 24.000 kr. til 298.060 kr. Landsskatteretten behandlede herefter sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssige indkomstforhøjelse med 225.000 kr. til 73.060 kr.

Retten tilsluttede sig Skatteankenævnets indstilling om nedsættelsen på 225.000 kr. Dette skyldtes, at klageren for Landsskatteretten fremlagde yderligere dokumentation for lånet på 225.000 kr. fra BF, herunder bankindsættelsesbilag fra G4, der sandsynliggjorde pengestrømmen. Dette betød, at gælden på 225.000 kr. skulle tages højde for i klagerens formueopgørelse pr. 31. december 2002.

For så vidt angår de øvrige punkter, herunder salg af indboeffekter og kontant opsparing, tilsluttede Landsskatteretten sig Skatteankenævnets synspunkter og begrundelser. Retten bemærkede, at det som udgangspunkt påhviler skatteyderen at føre bevis for sin forklaring om finansiering af et nødlidende privatforbrug ved salg af indboeffekter. En sådan forklaring skal være objektivt bestyrket, og skatteyderens egen eller nære pårørendes forklaring tillægges mindre betydning. Da klageren ikke kunne godtgøre en bankindsætning for salget af indbo, ansås bevisbyrden ikke for løftet.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 225.000 kr. til 73.060 kr.