Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
En tidligere direktør, Tiltalte A, var tiltalt for omfattende økonomisk kriminalitet mod det selskab, han stod i spidsen for. Anklagemyndigheden påstod, at A i perioden 2018-2021 uberettiget havde overført et beløb på mere end 5 millioner kroner fra selskabets konti til egne formål.
Hovedanklagen vedrørte groft underslæb, jf. Straffeloven § 280, stk. 1, da A havde misbrugt sin stilling og adgang til selskabets midler. Derudover var han tiltalt for bedrageri, jf. Straffeloven § 279, i forbindelse med manipulering af regnskaber for at dække over transaktionerne.
Tiltalte B, som var bogholder i selskabet, stod tiltalt for medvirken til hæleri, jf. Straffeloven § 290, idet hun ifølge anklagemyndigheden havde bistået med at hvidvaske dele af de ulovligt tilegnede midler.
Anklagemyndigheden krævede en lang ubetinget fængselsstraf for A grundet forbrydelsens alvorlige karakter, store beløb og det skærpede tillidsbrud over for selskabets ejere. De fremhævede, at kriminaliteten var systematisk og planlagt.
Tiltalte A erkendte de faktiske overførsler, men hævdede, at der ikke var tale om et berigelsesforsæt. Han påstod, at overførslerne i virkeligheden var et uformelt lån fra selskabet, som han havde til hensigt at tilbagebetale. Han bestred derfor, at betingelserne for underslæb og bedrageri var opfyldt.
Tiltalte B nægtede sig skyldig i medvirken til hæleri. Hendes forsvar argumenterede for, at hun udelukkende havde fulgt instruktioner fra A, sin foresatte, og at hun ærligt troede, at transaktionerne var legitime forretningsmæssige dispositioner inden for virksomhedens normale drift.
Landsretten stadfæstede byrettens dom over Tiltalte A, men ændrede afgørelsen for Tiltalte B, som blev frifundet.
Retten fandt det bevist, at Tiltalte A havde handlet med forsæt til uberettiget berigelse. Dokumentationen og omfanget af transaktionerne afviste A's forklaring om et uformelt lån. A blev derfor fundet skyldig i groft underslæb, jf. Straffeloven § 280, stk. 1, samt bedrageri, jf. Straffeloven § 279.
Straffen blev fastsat til 3 års ubetinget fængsel. Landsretten lagde vægt på:
Landsretten frifandt Tiltalte B for anklagen om hæleri, jf. Straffeloven § 290. Selvom B havde foretaget de konkrete overførsler, fandt Landsretten det ikke bevist ud over enhver rimelig tvivl, at hun havde haft kendskab til midlernes kriminelle oprindelse eller medvirket til at skjule dem.
"Retten måtte konstatere, at B som underordnet medarbejder havde udført ordrer fra A, og at der ikke var tilstrækkelige indicier for hendes kendskab til den kriminelle baggrund for transaktionerne."
B blev derfor frifundet, idet det afgørende beviskrav for subjektiv skyld ikke var opfyldt.
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.

Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var en central figur i en kriminel organisation. T var tiltalt for en lang række forhold begået i forening med adskillige andre medgerningsmænd, hvis sager er særskilt afgjort. T’s kriminelle handlinger dækkede perioden fra juni 2014 til februar 2015, samt særskilte forhold fra 2010 vedrørende hans eget selskab.
Organisationens primære virke bestod i menneskehandel og systematisk økonomisk kriminalitet. Tiltalte T var anklaget for menneskehandel vedrørende 105 rumænske statsborgere (Straffeloven § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5). Rekrutteringen skete ved at love ofrene arbejde i Danmark, men formålet var udelukkende at udnytte deres identiteter til bedrageri og skattesvig. Ofrene blev fragtet til Danmark, fik hjælp til oprettelse af CPR-numre og bankkonti ved brug af falske dokumenter (f.eks. ansættelseskontrakter), hvorefter organisationen tilegnede sig deres pas, NemID og kreditkort til eget brug.
To personer er blevet idømt lange fængselsstraffe for hvidvask af næsten 30 milliarder kroner gennem et komplekst netværk af selskaber og Danske Banks estiske filial.
En 52-årig britisk statsborger er blevet idømt otte års fængsel for sin rolle i bedrageri med dansk udbytteskat for 8,9 milliarder kroner.
Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).
T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.
Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.

Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af **Gødningsanvendelsesloven § 5** ved at have gødsket...
Læs mere
Denne sag omhandler tiltaler mod fem personer (Tiltalte 1-5) for omfattende bedrageri af særligt grov beskaffenhed og sk...
Læs mere