Opretholdelse af boligforbud og rettighedsfrakendelse idømt for blufærdighedskrænkelse mod flere børn

Sagen omhandler en domfældt, som i februar 2017 blev kendt skyldig i flere forhold af overtrædelse af Straffeloven § 232 (blufærdighedskrænkelse) begået mod flere børn, herunder sin egen søn og plejesøn. Ved dommen blev han idømt 1 års fængsel samt en række forbud og en rettighedsfrakendelse, herunder bolig- og besøgsforbud og frakendelse af retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Baggrund for Genoptagelsen

Anklagemyndigheden indbragte i september 2022 sagen for retten med påstand om, at de pålagte forbud og rettighedsfrakendelsen skulle opretholdes, jf. Straffeloven § 236, stk. 6 vedrørende forbud mod at bo med børn og Straffeloven § 79, stk. 3 vedrørende rettighedsfrakendelse.

Den Domfældtes Argumentation

Tiltalte påstod, at forbuddene og frakendelsen skulle ophæves, subsidiært at der skulle fastsættes en kortere frist. Han anførte, at han havde afsonet straffen og modtaget psykoterapeutisk behandling med et positivt resultat. Han har genoptaget sit arbejde som lastvognschauffør, hvor alle kender til sagen, og han er involveret i socialt arbejde med unge gennem kommunen.

• Tiltalte forklarede, at politiet i forbindelse med hyppige, diskrete tilsyn (ca. 60 gange) havde opfordret ham til at søge forbuddet ophævet, da landbetjenten ikke så grund til opretholdelse.
• Han har ingen kontakt med sin søn, der fortsat er under 18 år, men ønsker at kunne deltage i sociale aktiviteter og hjælpe unge i arbejde via kommunen, hvilket hindres af forbuddet.

Retten besluttede at opretholde de forbud og den rettighedsfrakendelse, der blev idømt ved dommen i 2017. Tiltaltes påstand om ophævelse eller en kortere frist blev ikke taget til følge.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på, at Tiltalte blev fundet skyldig i grove forhold af overtrædelse af Straffeloven § 232 begået over for flere børn, herunder hans egen søn og plejesøn. Flere af de forurettede er på afgørelsestidspunktet endnu ikke fyldt 18 år.

• Retten fandt, at hensynet til beskyttelsen af de forurettede børn vejer tungt, og at de begåede forholds karakter berettiger opretholdelsen.
• Den forstyrrelse, som rettighedsfrakendelsen forvolder Tiltalte, står ikke i misforhold til de tungtvejende beskyttelseshensyn.
• Tiltaltes forklaring om politiets opfordring til at søge forbuddet ophævet kunne ikke føre til et andet resultat, da rettens vurdering af risiko og beskyttelsesbehov fortsat var gældende.