Familiesammenføring for personer med subsidiær beskyttelse: Fortolkning af den gunstige 3-måneders frist (Direktiv 2003/86)

Denne sag omhandler en præjudiciel anmodning fra Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Nederlandene) vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 2003/86/EF (familiesammenføringsdirektivet), specifikt vedrørende anvendelsen af de gunstige betingelser for flygtninge på personer med subsidiær beskyttelsesstatus.

Sagen involverer K og B, der søgte visum til familiesammenføring med referencepersonen F.G. i Nederlandene. F.G. havde opnået subsidiær beskyttelsesstatus i september 2014. Visumansøgningen blev indgivet i januar 2015, hvilket overskred den frist på tre måneder, der er fastsat i direktivets artikel 12, stk. 1, for at opnå familiesammenføring uden de almindelige dokumentationskrav (vedrørende indtægt og bolig).

Statssekretæren afslog ansøgningen udelukkende med den begrundelse, at tremånedersfristen var overskredet. Den forelæggende ret bemærkede, at selvom personer med subsidiær beskyttelse er eksplicit udelukket fra direktivets anvendelsesområde (artikel 3, stk. 2, litra c)), har nederlandsk lovgivning valgt at anvende direktivets gunstige flygtningeregler (Kapitel V) direkte på denne gruppe for at sikre dem den samme behandling som flygtninge.

De centrale spørgsmål til Domstolen vedrørte dels Domstolens kompetence til at fortolke EU-ret, der anvendes analogt af national ret uden for dens formelle anvendelsesområde, dels om direktivets artikel 12, stk. 1, er til hinder for, at et afslag på en gunstig ansøgning gives alene på grund af fristoverskridelsen, når en ansøgning under den almindelige ordning stadig er mulig.

Domstolens Kompetence

Domstolen fastslog, at den har kompetence til at fortolke artikel 12, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF, selvom den pågældende situation (subsidiær beskyttelsesstatus) er undtaget fra direktivets formelle anvendelsesområde (artikel 3, stk. 2, litra c)).

En fortolkning af EU-retlige bestemmelser i situationer, der ikke er omfattet af disse bestemmelsers anvendelsesområde, er berettiget, såfremt disse bestemmelser af national ret er blevet gjort anvendelige i sådanne situationer på direkte og ubetinget vis med henblik på at sikre en ensartet behandling.

Fortolkning af Fristreglen

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2003/86 tillader medlemsstaterne at kræve, at flygtningen opfylder de almindelige betingelser i artikel 7, stk. 1 (krav om bolig og indtægter), hvis ansøgningen om familiesammenføring indgives efter den tre måneder lange frist. Domstolen konkluderede, at direktivet ikke er til hinder for en national lovgivning, der afslår ansøgningen under den gunstige ordning alene på grund af fristoverskridelsen, forudsat at der stadig er mulighed for at indgive en ny ansøgning under den almindelige ordning.