Afslag på ansættelse som studentermedhjælper var ikke udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap eller alder

Sagen vedrører en kvindelig ansøger med en varig funktionsnedsættelse, der efter et afslag på en stilling som studentermedhjælper ved en uddannelsesinstitution indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Klagers baggrund og ansøgning med fortrinsret

Klageren har siden et trafikuheld i 1992 lidt af varige følger i form af piskesmæld, hvilket medfører kroniske smerter i nakke, ryg og skulder samt hovedpine. Da hun i oktober 2023 søgte en opslået stilling som studentermedhjælper, gjorde hun brug af muligheden for at søge med fortrinsadgang på grund af sin funktionsnedsættelse. Stillingen blev beskrevet som et studiejob, der nemt kunne integreres i et aktivt studieliv.

Jobsamtale og arbejdsgiverens vurdering

Klageren blev indkaldt til en ansættelsessamtale med to medarbejdere fra institutionen. Efter samtalen udarbejdede institutionen en redegørelse til det relevante jobcenter i overensstemmelse med reglerne om kompensation til handicappede. I redegørelsen blev det anført, at man ikke ønskede at tilbyde klageren stillingen, da hun ikke blev vurderet som den bedst kvalificerede ansøger. Arbejdsgiveren lagde vægt på følgende:

• Ønsket om en kandidat med større faglig indsigt i det specifikke uddannelsesmiljø på en videregående uddannelse.
• Behovet for en ansøger med dybere kendskab til de konkrete uddannelser, som institutionen udbyder.

Jobcenteret vurderede efterfølgende, at redegørelsen indeholdt en saglig og gunstig begrundelse for afslaget.

Klagers indsigelser og påstande om diskrimination

Klageren anførte i sin klage til nævnet, at hun opfyldte alle de formelle krav til stillingen, og at afslaget reelt var udtryk for mobning og forskelsbehandling. Hun argumenterede for, at hun som ansøger med fortrinsret havde krav på en udførlig grund samt en dialog om sine kvalifikationer, før en endelig beslutning blev truffet. Klageren følte sig krænket på grund af sin alder og sit handicap og nedlagde påstand om godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sine påstande om forskelsbehandling.

Nævnets kompetence vedrørende regler om fortrinsret

Nævnet præciserede indledningsvist, at det ikke har kompetence til at påse, om en arbejdsgiver har overholdt de specifikke regler om fortrinsret for handicappede i erhvervslivet. Nævnets prøvelse i denne sag var udelukkende begrænset til, om der var sket en overtrædelse af .