Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en kvindelig ansøger med en varig funktionsnedsættelse, der efter et afslag på en stilling som studentermedhjælper ved en uddannelsesinstitution indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
Klageren har siden et trafikuheld i 1992 lidt af varige følger i form af piskesmæld, hvilket medfører kroniske smerter i nakke, ryg og skulder samt hovedpine. Da hun i oktober 2023 søgte en opslået stilling som studentermedhjælper, gjorde hun brug af muligheden for at søge med fortrinsadgang på grund af sin funktionsnedsættelse. Stillingen blev beskrevet som et studiejob, der nemt kunne integreres i et aktivt studieliv.
Klageren blev indkaldt til en ansættelsessamtale med to medarbejdere fra institutionen. Efter samtalen udarbejdede institutionen en redegørelse til det relevante jobcenter i overensstemmelse med reglerne om kompensation til handicappede. I redegørelsen blev det anført, at man ikke ønskede at tilbyde klageren stillingen, da hun ikke blev vurderet som den bedst kvalificerede ansøger. Arbejdsgiveren lagde vægt på følgende:
Jobcenteret vurderede efterfølgende, at redegørelsen indeholdt en saglig og gunstig begrundelse for afslaget.
Klageren anførte i sin klage til nævnet, at hun opfyldte alle de formelle krav til stillingen, og at afslaget reelt var udtryk for mobning og forskelsbehandling. Hun argumenterede for, at hun som ansøger med fortrinsret havde krav på en udførlig grund samt en dialog om sine kvalifikationer, før en endelig beslutning blev truffet. Klageren følte sig krænket på grund af sin alder og sit handicap og nedlagde påstand om godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sine påstande om forskelsbehandling.
Nævnet præciserede indledningsvist, at det ikke har kompetence til at påse, om en arbejdsgiver har overholdt de specifikke regler om fortrinsret for handicappede i erhvervslivet. Nævnets prøvelse i denne sag var udelukkende begrænset til, om der var sket en overtrædelse af .
For at der kan være tale om forskelsbehandling, skal en person påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at vedkommende er blevet behandlet ringere end andre på grund af beskyttede kriterier jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Nævnet fandt i den konkrete sag:
Da der ikke var grundlag for at antage, at ligebehandlingsprincippet var krænket, afviste nævnet sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en 39-årig akademiker, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte to stillinger som fuldmægtig hos en offentlig myndighed. I forbindelse med ansøgningerne gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger i det offentlige.
Klageren blev indkaldt til en samtale, som ifølge hans opfattelse udelukkende omhandlede den ene af de to søgte stillinger. Efterfølgende modtog han afslag på begge stillinger med henvisning til, at myndigheden havde valgt andre ansøgere ud fra erfaringsbaserede kvalifikationer. Klageren anførte, at samtalen bar præg af at være en pro forma-proces, og at myndigheden forsøgte at ekskludere ham snarere end at inkludere ham.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Beskæftigelsesankenævnet traf forud for denne sag en afgørelse, hvor de konstaterede, at indklagede ikke havde overholdt deres forhandlings- og samtalepligt. Det blev lagt til grund, at myndigheden havde besat stillingerne uden at orientere eller forhandle med det relevante jobcenter, på trods af klagerens anmodning om fortrinsadgang.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Hævdede at være udsat for forskelsbehandling pga. handicap. Argumenterede for, at manglende erfaring ofte er den handicappedes største barriere, og at myndigheden burde have inddraget jobcenterets kompensationsmuligheder. |
| Indklagede | Erkendte en procedurefejl vedrørende manglende redegørelse til jobcenteret, men afviste forskelsbehandling. De anførte, at udvælgelsen skete på baggrund af en kompetenceprofil, og at de bedst kvalificerede ansøgere blev valgt blandt et stort felt. |

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som AC-fuldmægti...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der i efteråret 2009 søgte en stilling...
Læs mereLovforslag om styrket opkvalificering, udvidet mindre intensiv indsats og fritagelse for STU-elever