Afslag på børnesammenføring fra Eritrea efter DNA-test afkræftede biologisk slægtskab

Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende mor i Danmark. Ansøgeren var tidligere blevet meddelt opholdstilladelse i 2016, men indrejste aldrig i landet inden for den fastsatte indrejsefrist. Ved en fornyet ansøgning i 2019 anmodede Udlændingestyrelsen om en DNA-undersøgelse for at fastslå det biologiske slægtskab.

Sagens faktiske omstændigheder og parternes argumenter

Referencen, der er bosat i Danmark, fremlagde forskellige dokumenter til støtte for ansøgningen:

• En eritreisk fødselsattest fra 2008, der angav hende som barnets mor.
• En vielsesattest fra Eritrea fra 2006.
• Oplysninger om daglig kontakt via telefon og Messenger-videoopkald.
• Forklaring om, at barnet ikke kunne indrejse rettidigt i 2016 på grund af sin unge alder.

Derudover anførte referencen, at hun ikke kunne vende tilbage til Eritrea grundet risiko for forfølgelse, og at barnets far befandt sig i fængsel. Under sagens behandling blev der foretaget en DNA-undersøgelse af Retsgenetisk Afdeling for at verificere den familiemæssige tilknytning, som er en forudsætning for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.

Juridiske tvistepunkter

Det centrale spørgsmål i sagen var, om der kunne anses for at være dokumenteret et biologisk slægtskab mellem ansøgeren og referencen, som kunne danne grundlag for opholdstilladelse. Herunder skulle det vurderes, om de fremlagte dokumenter og de personlige forklaringer kunne tilsidesætte resultatet af den tekniske DNA-bevisførelse.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ansøgeren var barn af referencen, hvilket er en grundlæggende betingelse i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.

Grundlaget for afgørelsen

Nævnet lagde afgørende vægt på konklusionerne fra Retsgenetisk Afdeling:

• DNA-resultaterne talte direkte imod, at ansøgeren var referencens barn.
• Sikkerheden for udelukkelse af slægtskabet oversteg 99,99%.

Nævnet præciserede, at hverken fødselsattester eller forklaringer om daglig kontakt kunne føre til en anden vurdering, da resultatet af en DNA-undersøgelse udgør et tungtvejende bevismæssigt grundlag, som i denne sag udelukkede det biologiske slægtskab.