Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin herboende mor i Danmark. Ansøgeren var tidligere blevet meddelt opholdstilladelse i 2016, men indrejste aldrig i landet inden for den fastsatte indrejsefrist. Ved en fornyet ansøgning i 2019 anmodede Udlændingestyrelsen om en DNA-undersøgelse for at fastslå det biologiske slægtskab.
Referencen, der er bosat i Danmark, fremlagde forskellige dokumenter til støtte for ansøgningen:
Derudover anførte referencen, at hun ikke kunne vende tilbage til Eritrea grundet risiko for forfølgelse, og at barnets far befandt sig i fængsel. Under sagens behandling blev der foretaget en DNA-undersøgelse af Retsgenetisk Afdeling for at verificere den familiemæssige tilknytning, som er en forudsætning for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om der kunne anses for at være dokumenteret et biologisk slægtskab mellem ansøgeren og referencen, som kunne danne grundlag for opholdstilladelse. Herunder skulle det vurderes, om de fremlagte dokumenter og de personlige forklaringer kunne tilsidesætte resultatet af den tekniske DNA-bevisførelse.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ansøgeren var barn af referencen, hvilket er en grundlæggende betingelse i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2.
Nævnet lagde afgørende vægt på konklusionerne fra Retsgenetisk Afdeling:
Nævnet præciserede, at hverken fødselsattester eller forklaringer om daglig kontakt kunne føre til en anden vurdering, da resultatet af en DNA-undersøgelse udgør et tungtvejende bevismæssigt grundlag, som i denne sag udelukkede det biologiske slægtskab.
For så vidt angår muligheden for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, fandt nævnet:
Da den rette identitet og de familiemæssige bånd ikke var fastlagt, var der intet grundlag for at fravige de almindelige betingelser.

Efter kritik fra FN's Menneskerettighedskomité har Flygtningenævnet genbehandlet sagen om en etiopisk kvinde og hendes barn, men fastholder afslaget på asyl.



Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der ønskede at blive sammenført med sin herboende moder i Danmark. Som led i sagens oplysning anmodede Udlændingestyrelsen ansøgeren og dennes søster om at deltage i en DNA-undersøgelse ved Den Danske Ambassade i Etiopien for at fastslå det biologiske slægtskab.
Ansøgeren mødte op på ambassaden i februar 2014, men meddelte her, at hun ikke ønskede at få foretaget en DNA-test. Hendes søster, der søgte om familiesammenføring på samme tidspunkt, indvilligede derimod i at få foretaget testen samme dag.
Den herboende moder (referencen) har fremsat forklaringer på, hvorfor ansøgeren nægtede at medvirke:
Flygtningenævnet har omstødt tidligere afslag og givet opholdstilladelse til en mor og hendes to børn efter kritik fra FN’s Børnekomité.
Flygtningenævnet har efter kritik fra FN omstødt sin afgørelse og givet opholdstilladelse til en indisk kvinde, der frygtede æresrelateret vold.
Der blev desuden indsendt en somalisk fødselsattest som dokumentation for barnets identitet og relation til moderen. De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt familieforholdet kan anses for godtgjort, når ansøgeren har afvist at medvirke til den tekniske bevisførelse.

Sagen omhandler en somalisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin moder, som er bosat i Danmark. Moderen...
Læs mere
Sagen vedrører en familie på seks personer fra Eritrea – to forældre og fire søskende – der søgte om familiesammenføring...
Læs mere