Landsskatteretten om registreringsafgift ved flytning fra EU-land og fri bevægelighed

Sagen omhandlede, hvorvidt opkrævning af registreringsafgift af en brugt bil, der blev indført i Danmark i forbindelse med flytning fra et andet EU-land, var i strid med EF-Traktatens artikel 18 (unionsborgerskab) og artikel 39 (arbejdskraftens frie bevægelighed).

Klageren og hendes ægtefælle flyttede fra Frankrig til Danmark i slutningen af 2006. De havde oprindeligt planlagt at sælge deres bil i Frankrig for at undgå den danske registreringsafgift, men en ulykke med deres datter og udløb af lejemål gjorde det umuligt at afhænde bilen i tide, hvorfor den blev taget med til Danmark og opmagasineret uden at blive indregistreret.

SKAT afkrævede klageren 237.675 kr. i registreringsafgift, beregnet ud fra en afgiftspligtig værdi på 152.000 kr. SKAT anførte, at afgiften udløses ved køretøjets første indregistrering i Danmark, ikke ved selve indførslen, og at den ikke hindrer fri bevægelighed, da den først opkræves, når borgeren ønsker at indregistrere bilen. SKAT henviste til C-138/04, hvor Danmark blev frifundet for overtrædelse af direktiv 83/183 (flyttegodsdirektivet), da registreringsafgiften ikke er en forbrugsafgift. SKAT mente desuden, at afgørelsen i C-464/02 (firmabiler) ikke kunne overføres til flyttegods, da der ikke var en grænseoverskridende aktivitet ud over selve tilflytningen.

Klageren påstod, at afgiften var ulovlig og ugyldig, og krævede tilbagebetaling. Hun argumenterede for, at afgiftens størrelse og betingelserne for opkrævning reelt hindrede arbejdskraftens frie bevægelighed. Klageren henviste til et obiter dictum i C-138/04, hvor EF-Domstolen bemærkede, at en registreringsafgift kan påvirke vandrende arbejdstageres beslutning om at udøve deres ret til fri bevægelighed negativt, og at afgiftens forenelighed med EF-Traktatens artikel 18 og artikel 39 afhænger af dens størrelse og opkrævningsbetingelser. Klageren anmodede om en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen og fremhævede desuden problemer med danske prøveskilte og prisforskelle mellem bilmarkederne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om opkrævning af registreringsafgift på 237.675 kr. for klagerens bil. Retten fandt ikke grundlag for at foretage en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen.

Landsskatteretten henviste til EF-Traktatens artikel 18 om unionsborgerskab og artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Disse artikler fastslår retten til fri bevægelighed og afskaffelse af nationalitetsbaseret forskelsbehandling for arbejdstagere.

Landsskatteretten lagde vægt på EF-Domstolens praksis, særligt fra C-365/02 (Lindfors-dommen) og C-387/01 (Weigel-dommen). Det blev fremhævet, at EF-traktaten ikke garanterer, at overflytning af bopæl til en anden medlemsstat har neutrale virkninger med hensyn til afgifter. En borger stilles ikke ringere, hvis den nationale lovgivning ikke diskriminerer i forhold til dem, der allerede er omfattet af afgiften.

Retten henviste endvidere til SKM 2007.124 Ø (Østre Landsret) og SKM 2009.104 H (Højesteret), som fastslog, at registreringsafgiften på en importeret brugt bil ikke er større end den resterende afgift på en tilsvarende, allerede indregistreret brugt bil. Principperne for afgiftspligtig værdiansættelse gælder for alle brugte køretøjer, der skal registreres første gang i Danmark, uanset om de er indført som flyttegods.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var blevet stillet ringere end de borgere, der allerede var omfattet af reglerne om registreringsafgift. Den opkrævede registreringsafgift var derfor ikke i strid med EF-Traktatens artikel 18 og artikel 39.

Eventuelle forskelle i prissætning mellem det tyske og danske marked samt administrationen af reglerne om prøveskilte blev ikke anset for at have betydning for vurderingen af den danske registreringsafgifts lovlighed i forhold til EU-retten.