Arbejdsmarkedsbidrag for udstationeret medarbejder med udenlandsk arbejdsgiver

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent under en toårig udstationering til De Forenede Arabiske Emirater (UAE) fra den 1. juni 2007 til den 31. maj 2009. SKAT havde oprindeligt anset klageren for at have en dansk arbejdsgiver under udstationeringen, hvilket medførte pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten ændrede dog denne afgørelse, idet klagerens arbejdsgiver blev anset for udenlandsk.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, der gennem en årrække havde arbejdet for G1, Danmark, blev udstationeret til G2, De Forenede Arabiske Emirater. Begge selskaber var filialer af G3, England. Udstationeringskontrakten, dateret den 20. april 2007, var indgået mellem klageren og G2 i UAE og fungerede som et tillæg til klagerens eksisterende danske kontrakt. Klagerens stilling var "surveyor" med nærmeste overordnede i UAE. Arbejdsstedet var G1's kontor i UAE, og klagerens årlige løn på 462.480 kr. svarede til hans danske løn. Arbejdstiden og betaling for overarbejde fulgte lokale regler i UAE. Klageren forblev omfattet af social sikring i Danmark, så længe lovgivningen tillod det, og efter udstationeringen ville han enten blive tilbudt en ny udstationering eller en tilsvarende stilling i Danmark. Kontrakten skulle fortolkes efter dansk ret, og den danske kontrakt havde forrang i tilfælde af uenighed med en eventuel lokal ansættelseskontrakt.

Klagerens arbejdsopgaver i UAE bestod i at føre tilsyn med skibe og værfter i området, hvilket var en fortsættelse af hans tidligere arbejde i Danmark, dog med lokalt fokus. KS fra G1, Danmark, bekræftede, at klageren var direkte ansvarlig over for ledelsen i UAE, at der ikke var direkte forbindelse mellem G1 og G2, og at samtlige omkostninger vedrørende klageren, herunder løn og pension, blev afholdt af G2 i UAE, selvom udbetalinger fra Danmark blev videredebiteret. G2 i UAE havde beføjelse til at opsige klageren, hvilket ville føre til hjemsendelse og en diskussion med hovedkontoret i England om eventuel afskedigelse. Klageren bevarede fuld skattepligt til Danmark under udstationeringen.

SKATs og klagerens argumenter

SKAT begrundede sin afgørelse om bidragspligt med, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, at det juridiske ansættelsesforhold fortsat var hos G1 i Danmark (da udstationeringskontrakten var et tillæg), at lønnen var fastsat ud fra dansk løn, at dansk lovgivning var gældende, og at den danske kontrakt havde forrang.

Klagerens repræsentant påstod, at arbejdsgiveren var udenlandsk, og at klageren derfor ikke var omfattet af bidragspligten. Repræsentanten argumenterede for, at skattemyndighedernes praksis, der tillagde det juridiske ansættelsesforhold afgørende betydning (jf. SKM 2006.664 LSR og TfS 2007.618 LSR), var i strid med Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og dens forarbejder. Det blev fremhævet, at Finansministerens uddybende bemærkninger (SU 1993.369 og SU 1994.7) krævede en samlet vurdering af de faktiske og retlige forhold for at fastslå den reelle arbejdsgiver, herunder instruktionsbeføjelse, arbejdssted, opgaveløsning, aflønningens påvirkning af lokale forhold, og hvem der bar lønudgiften. Klageren henviste også til OECD's udkast til kommentarer til modeloverenskomstens artikel 15, stk. 2 (pkt. 8.13-8.14), som understøtter et reelt arbejdsgiverbegreb, der vægter realitet frem for formalitet. De formelle forhold, såsom dansk kontrakt og lønfastsættelse, blev forklaret med praktiske og administrative hensyn i internationale koncerner og burde ikke være afgørende. Klageren fremhævede følgende forhold, der pegede på en udenlandsk arbejdsgiver:

• Arbejdsstedet var i De Forenede Arabiske Emirater.
• Den direkte ledelse og instruktionsbeføjelse udgik fra UAE.
• Arbejdsfunktionerne tjente til at løse opgaver for G2 i UAE.
• G2 i UAE afholdt alle udgifter relateret til udstationeringen.
• Det var ikke givet, at klageren vendte tilbage til G1 i Danmark efter endt udstationering.
• Klageren var underlagt lokale ansættelsesforhold vedrørende arbejdstid og overarbejde.
• Både G2 i UAE og G1 i Danmark kunne opsige klageren under udstationeringen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag i henhold til den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og fra 2008 den dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 7, stk. 1, litra a påhviler personer med lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, som er skattepligtig efter Kildeskatteloven § 1 eller Kildeskatteloven § 2, stk. 1 nr. 1 eller 3 eller Kildeskatteloven § 2, stk. 2. Klageren var ubestridt fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• G2, De Forenede Arabiske Emirater, havde en selvstændig organisation med egen ledelse, der var ansvarlig for økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen.
• Klageren var undergivet G2's instruktionsbeføjelse.
• Klagerens arbejde i De Forenede Arabiske Emirater tjente til at løse lokale opgaver.
• Klagerens udstationeringsaftale var indgået med filialen i De Forenede Arabiske Emirater.
• Klagerens løn blev belastet filialen i De Forenede Arabiske Emirater.
• Klagerens arbejdstid var fastsat efter lokale forhold, og eventuel overarbejdsbetaling skete efter lokale regler.

På baggrund af disse forhold anså Landsskatteretten klagerens arbejdsgiver under udstationeringen for at være G2, De Forenede Arabiske Emirater. Klagen blev derfor taget til følge, og klageren skulle ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af sin løn m.v. erhvervet under udstationeringen.