Bevisbyrde for FM-del i MP3-afspillere ved efteropkrævning af told og moms

Sagen omhandler en virksomhed, der blev efteropkrævet 1.957.117 kr. i told og importmoms for import af MP3-afspillere. Skattecentret mente, at virksomheden havde anvendt en forkert varekode (8520) for afspillere uden FM-radio, selvom mange af produkterne ifølge skattecentret indeholdt en FM-del og derfor skulle tariferes under en anden kode (8527) med en højere toldsats.

Skattecentret baserede sin afgørelse på oplysninger fra virksomhedens egen hjemmeside samt leverandørers hjemmesider, hvoraf det fremgik, at de pågældende MP3-modeller havde en FM-del. Virksomheden bestred dette og anførte, at den ikke havde importeret afspillere med FM-del. De fremlagde erklæringer fra 13 leverandører som bevis og argumenterede for, at oplysningerne på hjemmesiderne var vildledende eller vedrørte tilvalgsmuligheder, som kunderne ikke benyttede. Virksomheden hævdede desuden, at manglende dokumentation skyldtes, at en tidligere medarbejder havde fjernet regnskabsmateriale for at dække over bedrageri.

Kernen i sagen var bevisbyrden for produkternes tekniske specifikationer samt spørgsmålet om forældelse af en del af kravet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt indledningsvist, at skattecentrets tarifering af MP3-afspillere med FM-del under én position og afspillere uden FM-del under en anden ikke var bestridt. Sagens kerne var derfor, om efteropkrævningen af told og importmoms var berettiget.

Forældelse

Retten fastslog, at en del af kravet var forældet. I henhold til EF-toldkodeks artikel 221, stk. 3, kan toldskyld ikke gøres gældende mere end tre år efter, den er opstået. Da afgørelsen var fra 29. januar 2007, var toldskyld opstået før 29. januar 2004 forældet. Tilsvarende var krav på importmoms forældet for perioder, der lå mere end tre år før afgørelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Bevisbyrde

Toldskylden opstår ved antagelse af toldangivelsen, jf. EF-toldkodeks artikel 201, stk. 2. Retten konstaterede, at virksomhedens dokumentation var mangelfuld:

• Kravene til toldangivelser i EF-toldkodeks artikel 62 var ikke opfyldt.
• Hverken ordrebekræftelser, fakturaer eller fragtbreve specificerede, om de importerede produkter indeholdt en FM-del.
• Virksomheden havde anvendt varierende toldpositioner og havde ikke anmodet om en bindende tariferingsoplysning, jf. EF-toldkodeks artikel 12.
• Virksomhedens egen hjemmeside havde udbudt MP3-afspillere med FM-del til salg.

Under disse omstændigheder fandt retten, at bevisbyrden var vendt om, så det påhvilede virksomheden at dokumentere eller sandsynliggøre, at de importerede varer ikke indeholdt en FM-del.

Vurdering af beviser

Landsskatteretten vurderede den fremlagte dokumentation og fandt, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for en række specifikke produkter. For disse produkter blev det anset for dokumenteret, at de ikke indeholdt en FM-del.

Som følge heraf blev skattecentrets afgørelse delvist ændret. Sagen blev hjemvist til skattecentret for en ny beløbsmæssig opgørelse, der skulle tage højde for både forældelsesfristerne og de produkter, hvor virksomheden havde opfyldt sin bevisbyrde.