Etablering af vendeplads på offentlig blind vej beror på kommunens skøn

Vejdirektoratet har udtalt sig generelt om reglerne for etablering af vendepladser på offentlige blinde veje. En vendeplads er juridisk set en del af vejarealet, og de samme regler gælder derfor for vendepladsen som for resten af vejen.

Der findes ingen bindende regler i vejlovgivningen, som kræver, at der skal anlægges en vendeplads på en blind vej. Det er op til den enkelte kommune som vejmyndighed at træffe beslutning om anlæggelse af nye veje, herunder vendepladser.

Kommunens kompetence og ansvar

Kommunens afgørelse om at etablere en vendeplads skal baseres på et skøn over dens betydning for den almene færdsel. Denne kompetence følger af flere bestemmelser i vejlovgivningen:

• Anlæg af nye veje: Ifølge Vejlovens § 15 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges. Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering.
• Vedligeholdelsespligt: Kommunen har ansvaret for at holde sine offentlige veje i en stand, som trafikkens art og størrelse kræver, jf. Vejlovens § 8, stk. 1.
• Definition af offentlig vej: En offentlig vej er defineret som en vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel og administreres af staten eller kommunen, jf. Vejlovens § 3, stk. 1 og Privatvejslovens § 10, nr. 1.

Samlet set er det kommunens skønsmæssige afgørelse, baseret på trafikale hensyn, der afgør, om en vendeplads skal etableres på en offentlig blind vej.

Vejdirektoratet udtaler, at der ikke findes specifikke regler i vejlovgivningen, der pålægger en kommune at etablere en vendeplads på en offentlig blind vej. Beslutningen om at anlægge en vendeplads, som er en del af vejarealet, beror på kommunens skønsmæssige vurdering af dens betydning for den almindelige færdsel.