Momspligt ved salg til norsk selskab, da køber ikke var momsregistreret i leveringslandet

Sagen omhandlede, hvorvidt et dansk selskab (klageren) skulle betale dansk moms af salg af mobiltelefoner til et norsk selskab. Varerne blev faktureret uden moms og transporteret direkte fra Danmark til en speditør i England. Det norske selskab var ikke momsregistreret i England, og de engelske selskaber, som varerne blev videresolgt til, viste sig at være "missing traders".

Skattecentret efteropkrævede moms med 76.727.390 kr., da betingelserne for momsfritagelse i Momsloven § 34 ikke var opfyldt. Hovedargumentet var, at leveringsstedet var Danmark jf. Momsloven § 14, og at køberen ikke var momsregistreret i modtagerlandet (England), hvilket er et krav for momsfrit salg til andre EU-lande.

Klageren argumenterede for, at leveringsstedet ikke var Danmark, da ejerskabet til varerne først overgik til køberen i England efter inspektion og betaling ("on-hold" levering). Alternativt mente klageren, at der var tale om et fjernsalg, hvor klageren skulle have været momsregistreret i Storbritannien, eller en momsfritaget overførsel af egne varer til brug for virksomheden i England. Endelig hævdede klageren at have en berettiget forventning baseret på en senere e-mail-korrespondance med SKAT.

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse. Retten fandt, at leveringsstedet var Danmark, og at betingelserne for momsfritagelse ikke var opfyldt, primært fordi køberen ikke var momsregistreret i England. Klageren havde desuden ikke udvist den fornødne omhu for at verificere køberens momsstatus.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren havde solgt mobiltelefoner til et norsk selskab, og at varerne var sendt fra Danmark til et lager i England. Da der var indgået en købsaftale forinden afsendelsen, fandt retten, at leveringsstedet var i Danmark i henhold til Momsloven § 14, nr. 2, 1. pkt., idet transporten til aftageren var påbegyndt her i landet. Derfor skulle der som udgangspunkt pålægges dansk moms jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Retten vurderede herefter, om salget kunne momsfritages. Følgende blev fastslået:

• Fjernsalg: Reglerne om fjernsalg i Momsloven § 14, nr. 2 fandt ikke anvendelse, da leverancen skete til en momsregistreringspligtig person.
• Overførsel af egne varer: En momsfritagelse for overførsel af varer til eget brug i et andet EU-land efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 4 blev afvist, da der manglede dokumentation for, at overførslen var til klagerens eget brug i England.
• Eksport ud af EU: En momsfritagelse efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5 var udelukket, da varerne blev sendt til England, som var inden for EU.

Den afgørende betingelse for momsfritagelse ved EU-leverancer findes i Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, som kræver, at køberen er momsregistreret i et andet EU-land. Da det norske køberselskab ikke var momsregistreret i Storbritannien på leveringstidspunktet, var denne betingelse ikke opfyldt.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at klageren ikke havde udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at aftageren var momsregistreret i Storbritannien. Klageren kunne heller ikke støtte ret på en senere korrespondance med SKAT, da denne ikke vedrørte de konkrete handler og fandt sted længe efter. Da momsen var opkrævet berettiget, blev henvisningen til EU-domstolens praksis (Reemtsma) afvist.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten skattecentrets afgørelse om efteropkrævning af moms.