Landsskatteretten om beskatning af yderligere løn og rejsegodtgørelse

Sagen omhandler klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2004, specifikt vedrørende beskatning af yderligere løn og udbetalt rejsegodtgørelse samt fradrag for rejseudgifter.

Indkomståret 2000

For indkomståret 2000 klagede klageren over beskatning af yderligere løn og udbetalt rejsegodtgørelse, samt opgørelsen af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter og rejseudgifter. Skatteankenævnet havde ansat yderligere skattepligtig løn til 47.689 kr. baseret på dokumenterede forskelle mellem antallet af timer på timesedler og lønsedler, ganget med timelønnen, jf. Statsskatteloven § 4. Klageren argumenterede for, at en sådan forhøjelse skulle underbygges med en privatforbrugsopgørelse, og at skattemyndighederne ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for udbetaling af sort løn. Klageren henviste til, at Landsskatterettens tidligere afgørelser i lignende sager var baseret på oplysninger om kontante udbetalinger, som senere viste sig at være uden forbindelse til ansattes løn.

Vedrørende rejsegodtgørelsen havde Skatteankenævnet anset 13.596 kr. for skattepligtig, da klageren ikke opfyldte betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse efter Ligningsloven § 9 A. Klageren fastholdt, at hans egne noteringer sandsynliggjorde, at han havde været på rejse, og at SKAT tidligere havde accepteret arbejdsgiverens kontrol med udbetalingerne. Et differencefradrag på 18.450 kr. var godkendt af Skatteankenævnet, da klageren i perioder havde modtaget mindre i rejsegodtgørelse end Ligningsrådets satser, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 7.

Indkomståret 2004

For indkomståret 2004 klagede klageren over, at udbetalt rejsegodtgørelse på 17.325 kr. udbetalt i Norge var anset for skattepligtig. Skattecentret mente, at beløbet ikke kunne omkonteres til skattefri rejsegodtgørelse efter Ligningsloven § 9 A, da der var tilbageholdt norsk skat af beløbet. Klageren argumenterede, at arbejdsgiveren havde opdelt diæten for at overholde norske tilbageholdelsesregler, men at beløbet fortsat var skattefrit efter danske regler, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9 A. Klagerens repræsentant henviste til en udtalelse fra SKAT's Juridiske Service, der bekræftede, at beskatning i Danmark forudsætter lovhjemmel, og at hjemmelen ikke tilvejebringes, blot fordi et andet land kan beskatte beløbet efter sin interne lovgivning. Det var ubestridt, at klageren opfyldte betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med arbejdet i Norge.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse af yderligere skattepligtig løn på 47.689 kr. Retten lagde til grund, at der var sket overførsel af ubeskattet løn, svarende til de dokumenterede differencer mellem timeregistreringer og lønsedler, idet timelønnen for disse yderligere timer androg den samme timeløn, som fremgik af lønsedlerne, jf. Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten stadfæstede ligeledes Skatteankenævnets ansættelse af udbetalt rejsegodtgørelse som skattepligtig med 13.596 kr. Retten fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at godkende skattefri rejsegodtgørelse for de omhandlede uger i 2000, jf. Ligningsloven § 9 A.

Ansættelsen af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter og rejseudgifter blev også stadfæstet.

Indkomståret 2004

Landsskatteretten nedsatte Skattecentrets ansættelse af udbetalt rejsegodtgørelse i Norge fra 17.325 kr. til 0 kr. Retten fandt, at det var ubestridt, at klageren opfyldte betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med arbejdet i Norge. Da der ikke var hjemmel til at beskatte godtgørelsen alene, fordi der var foretaget beskatning heraf i Norge, skulle beløbet anses for skattefrit, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9 A.