Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
A
Forsvarer: Advokat Jesper Schäfer Munk
Sagsøgere
A
Advokat: Advokat Jesper Schäfer Munk
Sagsøgte
Lønmodtagernes Garantifond
Advokat: Advokat Lise Lauridsen
Relaterede love
Sagen omhandlede piloten A, der i 2016 søgte ansættelse hos flyselskabet Primera Air Scandinavia A/S (PAS). Han blev efterfølgende kontaktet af Flight Crew Solutions (FCS), et selskab på Guernsey, der udlejede flypersonale. A indgik en kontrakt med FCS og udførte herefter arbejde for PAS, herunder træning og flyvning efter PAS' vagtplaner. Lønnen blev udbetalt af FCS.
Da PAS gik konkurs i oktober 2018, anmeldte A krav om manglende løn og opsigelsesløn til Lønmodtagernes Garantifond (LG). LG afviste kravet med den begrundelse, at A ikke var ansat i PAS, men i FCS.
A havde indgået en såkaldt ”contractor’s agreement” med FCS. Selvom arbejdet blev udført for PAS, og PAS forestod den operative ledelse og træning, var de formelle rammer defineret af aftalen med FCS.
Under sagen blev der anmodet om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i Insolvensdirektivet (2008/94/EF). Højesteret afviste dog anmodningen med henvisning til, at der ikke var rimelig tvivl om forståelsen af EU-retten, og at de konkrete spørgsmål angik den nationale retsanvendelse.
Kernen i sagen var, om A kunne anses for at være i ”skyldnerens tjeneste” jf. Konkurslovens § 95, stk. 1, hvilket er en forudsætning for dækning i medfør af Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 2. Højesteret skulle vurdere, om det nationale arbejdstagerbegreb var i overensstemmelse med de EU-retlige minimumskrav.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at A ikke var ansat i PAS.
Højesteret lagde vægt på følgende momenter:
"Højesteret finder, at det følger heraf, at en medlemsstat skal anvende det almindelige nationale arbejdstager- og arbejdsgiverbegreb, og at der ikke må ske en indsnævring heraf, der bringer insolvensdirektivets sociale målsætning i fare."
Da det ikke var godtgjort, at A var ansat som lønmodtager i PAS, var hans krav ikke omfattet af garantien i Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2.
| Part | Resultat | Sagsomkostninger |
|---|---|---|
| A (v/ mandatarer) | Tabt | Skal betale 75.000 kr. |
| Lønmodtagernes Garantifond | Vundet | Modtager 75.000 kr. |
Lægger man udbetalingerne af løntilgodehavender sammen, har Lønmodtagernes Garantifond (LG) i 2023 sikret udbetalingen af i alt 812 mio. kr. til knap 12.500 konkursramte lønmodtagere.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Verden i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser.
Sagen drejer sig om Ender Balkayas afskedigelse fra Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH (Kiesel Abbruch). Balkaya anfægtede afskedigelsen, da Kiesel Abbruch ikke havde underrettet Bundesagentur für Arbeit (det tyske forbundsagentur for arbejde) om de planlagte kollektive afskedigelser.
Den nye løsning kan særligt hjælpe processen godt på vej for den andel af almindelige lønmodtagere, som aldrig før har stået i en situation, hvor arbejdsgiveren f.eks. går konkurs.
En omfattende fokusrevision fra BDO afslører systematiske fejl og retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunernes forvaltning af 225-timersreglen.
De centrale spørgsmål er, om et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité (direktør) og en person i praktik, der modtager offentlig støtte, skal medregnes som »arbejdstagere« ved beregningen af, om der er tale om kollektive afskedigelser i henhold til direktivet.
Arbejdsretten ønskede afklaret, om EU-retten er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs styrelseskomité ikke medregnes ved beregningen af antallet af ansatte, selvom de arbejder efter anvisninger fra et andet organ i selskabet, modtager vederlag og ikke selv ejer anparter i selskabet. Ligeledes ønskede arbejdsretten afklaret, om personer i praktik, der modtager offentlig støtte, ufravigeligt skal medregnes som arbejdstagere.
Domstolen fastslog, at et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité, der arbejder efter anvisninger fra et andet organ i selskabet, modtager vederlag og ikke selv ejer anparter, skal anses for arbejdstager i direktivets forstand. Domstolen fastslog ligeledes, at en person i praktik, der modtager offentlig støtte, skal anses for arbejdstager.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk domstol vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv ...
Læs mere
Sagen omhandler en bulgarsk arbejdstagers krav mod Direktor na fond »Garantirani vzemania na rabotnitsite i sluzhitelite...
Læs mere