Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Polen, Irland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Passer
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) vedrørende fortolkningen af artikel 12 (streng beskyttelsesordning) og artikel 16 (fravigelsesbestemmelser) i Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) samt kravene om offentlig deltagelse ifølge Århuskonventionen.
Tvisten i hovedsagen opstod, da Hellfire Massy Residents Association anfægtede en byggetilladelse, som An Bord Pleanála (den irske naturstyrelse) havde udstedt til et besøgscenter i County Dublin. Projektet lå i et område, der potentielt var levested for arter underlagt den strenge beskyttelsesordning i henhold til bilag IV i direktiv 92/43, såsom oddere (som nævnt af en procesdeltager).
Sagsøgeren argumenterede for, at Irlands nationale gennemførelsesbestemmelser (Regulations 2011, Art. 51 og 54) var ugyldige eller utilstrækkelige, fordi de ikke integrerede mekanismen for fravigelse (tilladelse til skadevoldende handlinger) i henhold til Habitatdirektivets artikel 16 i den almindelige procedure for meddelelse af byggetilladelser. Endvidere hævdede de, at fravigelsesproceduren manglede den fornødne offentlige deltagelse, hvilket stred mod Århuskonventionens artikel 6 og 9.
De irske myndigheder bestred anbringendet og hævdede, at sagsøgerens spørgsmål var hypotetiske, da det ikke var bevist på tidspunktet for tilladelsen, at en fravigelse fra beskyttelsesforanstaltningerne faktisk var nødvendig. Domstolen skulle derfor afgøre, om national ret strukturelt skal integrere og offentliggøre fravigelsesproceduren, selv når nødvendigheden af fravigelsen først opstår efter, at den primære byggetilladelse er givet.
Domstolen konkluderede, at national lovgivning, der gennemfører Habitatdirektivets artikler 12 og 16, ikke kan anses for at være i strid med direktivet, alene fordi den ikke fastsætter en integreret tilladelsesprocedure, der omfatter en afgørelse fra en kompetent myndighed vedrørende en eventuel fravigelse efter projektgodkendelsen, eller fordi den ikke inkluderer offentlig deltagelse i denne fravigelsesprocedure.
Domstolen bemærkede, at artikel 12 og 16 i direktiv 92/43 vedrører alle menneskelige aktiviteter og ikke udelukkende projekter omfattet af direktiv 2011/92 (VVM-direktivet). Hverken Habitatdirektivet eller VVM-direktivet pålægger medlemsstaterne en generel forpligtelse til at integrere fravigelsesproceduren (Art. 16) i den primære tilladelsesprocedure for projekter:
Domstolen fastholdt sin tidligere praksis (Namur-Est Environnement, C-463/20) om, at hvis det er godtgjort, at en fravigelse i henhold til artikel 16 er nødvendig for at gennemføre et projekt, skal denne fravigelse være vedtaget, inden projektet får tilladelse. Hvis dette krav ikke er opfyldt, er tilladelsen givet på et ufuldstændigt grundlag.
I hovedsagen havde den forelæggende ret imidlertid fastslået, at nødvendigheden af en fravigelse ikke var bevist på tidspunktet for byggetilladelsen. Derfor blev den irske lovgivning, der kriminaliserer handlinger forbudt i henhold til artikel 12, ikke anset for at skade den effektive virkning af direktivet, selvom den nationale fravigelsesprocedure (Art. 54) var adskilt fra den primære planlægningsgodkendelse.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPå baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra High Court (Irland) om fortolkningen af habitatdirektivet (92/43/EØF) og VVM-direktivet (2011/92/EU) i forbindelse med en tilladelse til opførelse af 320 boliger nær et særligt bevaringsområde (Floden Boyne og Blackwater). Miljøorganisationen Eco Advocacy CLG anfægtede den irske naturstyrelses (An Bord Pleanála) afgørelse om, at hverken en fuld miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller en vurdering af virkningerne på lokaliteten (HDA) var nødvendig for projektet.
Tvisten rejste centrale spørgsmål om, hvorvidt strenge irske processuelle regler, der krævede, at alle specifikke EU-retlige anbringender skulle være præcist angivet i stævningen (og ikke kunne fremsættes senere), var forenelige med EU-rettens effektivitetsprincipper. Desuden skulle Domstolen afklare, hvilke elementer af et projekt – specifikt standardkendetegn som bæredygtige afløbssystemer – der må tages i betragtning under habitatdirektivets screeningsfase.
Energistyrelsen har givet grønt lys til, at Samsø Havvindmøllepark kan fortsætte produktionen frem til 2037. Det er første gang, at en eksisterende havvindmøllepark i Danmark får forlænget sin elproduktionstilladelse.
Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye tekniske krav til samplacerede og overplantede anlæg, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet ved tilslutning til transmissionsnettet.
An Bord Pleanála godkendte projektet i oktober 2020. I den efterfølgende retssag i High Court fremsatte Eco Advocacy CLG anbringender, som ifølge den nationale domstol stred mod de processuelle regler, da de ikke var fremsat tilstrækkeligt præcist i de indledende processkrifter. Domstolen måtte derfor afgøre, om EU-retten forpligter den nationale domstol til at behandle disse anbringender alligevel.
Dette lovforslag har til formål at etablere de nødvendige retlige og økonomiske rammer for udbygningen og driften af Fly...
Læs mereDette lovforslag skaber de overordnede retlige rammer for projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen. Forslaget er e...
Læs mereVandoverførsel og miljøbeskyttelse: Fortolkning af EU-direktiver om vand, miljøvurdering og habitatbeskyttelse
