Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Rådet for Den Europæiske Union, Spanien, Tjekkiet, Italien, Europa-Parlamentet, Østrig, EU’s institutioner og organer, Polen, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Toader
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en italiensk appeldomstol i en tvist mellem det italienske analyselaboratorium Analisi G. Caracciolo Srl. (laboratoriet Caracciolo) og Regionen Sicilien samt Accredia – det eneste nationale akkrediteringsorgan i Italien.
Laboratoriet Caracciolo, et overensstemmelsesvurderingsorgan inden for fødevarekontrol, var blevet slettet fra den regionale liste over akkrediterede laboratorier, fordi dets akkreditering var udstedt af det USA-baserede organ Perry Johnson Laboratory Accreditation Inc. (PJLA) i stedet for af Accredia. Laboratoriet argumenterede for, at PJLA's akkreditering burde sidestilles med Accredias, da PJLA overholder internationale standarder (ISO) og har gensidige anerkendelsesordninger via ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation).
De centrale EU-retlige spørgsmål, som den forelæggende ret rejste, vedrørte, hvorvidt:
Domstolen konkluderede, at forordning nr. 765/2008 er til hinder for anerkendelse af akkreditering fra tredjelandsorganer, og at forordningen er gyldig, da akkrediteringsvirksomhed betragtes som udøvelse af offentlig myndighed.
Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 765/2008, læst i sammenhæng, forpligter medlemsstaterne til at udpege ét enkelt nationalt akkrediteringsorgan, og at overensstemmelsesvurderingsorganer i princippet skal ansøge om akkreditering hos dette organ. Kun strengt afgrænsede undtagelser tillader, at ansøgningen rettes til et andet nationalt organ inden for EU.
Disse bestemmelser gør det heller ikke muligt for et overensstemmelsesvurderingsorgan at opnå en akkreditering ved et organ, der er etableret i et tredjeland med henblik på at udøve sin virksomhed på Unionens område.
Domstolen præciserede, at selvom tredjelandsorganer måtte overholde internationale standarder (f.eks. ISO) og indgå i gensidige anerkendelsesordninger (som ILAC), er disse krav ikke ækvivalente med de forpligtelser, der påhviler nationale akkrediteringsorganer i henhold til Forordning 765/2008, herunder kravet om at udøve virksomhed som offentlig myndighed uden fortjeneste for øje.
Domstolen afviste gyldighedstvivlen i forhold til den primære EU-ret. Behandlingen af det andet spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordningens kapitel II:
Europa-Kommissionen har fastlagt nye harmoniserede standarder for at styrke rammerne for akkreditering og markedsovervågning i EU.
Den Europæiske Revisionsret
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF, 51 TEUF og 56 TEUF samt artikel 14 og 16 i direktiv 2006/123/EF.
Sagen drejer sig om italiensk lovgivning, der kræver, at selskaber, der fungerer som attesteringsorganer (SOA-selskaber), skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i Italien. Rina Services SpA, Rina SpA og SOA Rina Organismo di Attestazione SpA anfægtede lovligheden af dette krav.
De centrale spørgsmål er, om kravet om vedtægtsmæssigt hjemsted er i strid med EU-retten, herunder etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, og om SOA-selskabers virksomhed kan anses for at være forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, hvilket ville undtage dem fra de almindelige regler om etableringsfrihed.
Consiglio di Stato forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen: 1) Er principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser til hinder for en national bestemmelse, der kræver, at SOA-selskaber skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i Italien? 2) Omfatter undtagelsen i artikel 51 TEUF virksomhed som den attestering, der udføres af privatretlige organer, der deltager i udøvelsen af offentlig myndighed?
Kommissionen præsenterer en stor reformpakke, der skal reducere bureaukrati, fremme biokontrol og mindske madspild i landbrugssektoren.
En ny rapport fra Revisionsretten advarer om, at svage kontrolsystemer og uklare regler svækker tilliden til europæisk olivenolie.
Domstolen har tidligere i sag C-327/12 fastslået, at SOA-selskabers attesteringsvirksomhed ikke er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Domstolen bemærker, at der ikke er fremlagt nye elementer, der ændrer denne vurdering.
Domstolen fastslår, at kravet om vedtægtsmæssigt hjemsted er et forbudt krav i henhold til artikel 14 i direktiv 2006/123/EF og derfor er uforeneligt med EU-retten.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artik...
Læs mereDirextra Alta Formazione srl anlagde sag mod Regione Puglia vedrørende regionens krav om ti års erfaring for udbydere af...
Læs mereLov om supplerende bestemmelser til EU's cybersikkerhedsforordning (lov om cybersikkerhedscertificering)
