Landsskatteretten: Leasingydelser mellem interesseforbundne selskaber – Armslængdeprincippet og forretningsmæssig begrundelse for ændring af leasingaftale

Sagen omhandler størrelsen af leasingydelser i henhold til en leasingaftale indgået mellem interesseforbundne selskaber, [virksomhed2] A/S (udlejer) og [virksomhed1] A/S (lejer), og hvorvidt aftalen var indgået på arm's length vilkår, jf. Ligningsloven § 2.

[virksomhed1] A/S, der ejes af [person1]s børn, overtog pr. 1. juli 2001 virksomheden fra [virksomhed2] A/S, der ejes af [person1]. Samtidig indgik selskaberne en 10-årig uopsigelig leasingaftale om driftsmidler til en værdi af 35.903.000 kr. med en årlig leje på 2.750.000 kr. og en scrapværdi på 14.000.000 kr.

SKAT forhøjede oprindeligt de selvangivne leasingbetalinger for indkomstårene 2002-2005, idet de anså den interne rentefod i aftalen for at være for lav. SKAT beregnede leasingydelserne ud fra en intern rente på 5 % p.a. og en justeret aktivværdi. De for meget overførte beløb blev anset for skattepligtige tilskud til [virksomhed1] A/S.

Ændring af leasingaftalen

Den 29. juni 2004 blev leasingaftalen ændret med virkning fra 1. juli 2004, så den løb uopsigeligt frem til 30. juni 2014. Aktivværdien blev nedsat til 16.283.800 kr., scrapværdien til 2.442.585 kr., og den månedlige leje til 137.325 kr. ekskl. moms. Baggrunden for ændringen var, at den oprindelige værdiansættelse var for høj, og at [virksomhed1] A/S risikerede konkurs, hvis lejebetalingen ikke blev nedsat. SKAT godkendte ikke denne ændring for indkomståret 2005, idet de mente, at der ikke var en forretningsmæssig begrundelse for genforhandlingen.

SKATs og selskabets argumenter

SKAT argumenterede for, at markedet allerede var konkurrencepræget ved aftalens indgåelse i 2001, og at risikoen for værdifald på specialmaskiner lå hos leasingtager. SKAT anførte desuden, at selskabets økonomiske situation ikke var så kritisk, at konkurs var uundgåelig, og at en uafhængig leasinggiver næppe ville have genforhandlet aftalen.

Selskabets repræsentant fastholdt, at ændringen var forretningsmæssigt begrundet. De henviste til en stagnerende grafisk branche, nødvendigheden af nyinvesteringer for at overleve, og at banken ([finans1]) havde stillet genforhandling af leasingaftalen som en afgørende betingelse for at yde yderligere kredit. Repræsentanten argumenterede, at [virksomhed1] A/S reelt havde en negativ egenkapital, og at en konkurs ville have været katastrofal for [virksomhed2] A/S, da de ville miste lejer og stå med maskiner, der var svære at realisere til de oprindelige værdier.

Finansielle nøgletal for [virksomhed1] A/S

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal interesseforbundne parter anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået mellem uafhængige parter, jf. Ligningsloven § 2.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs forlig for indkomstårene 2002, 2003 og 2004. Dette indebar en nedsættelse af de selvangivne leasingydelser baseret på en værdi af de udlejede aktiver pr. 1. juli 2001 på 29.736.979 kr., en scrapværdi på 14.000.000 kr. og en intern rente på 5 % p.a. De for meget overførte beløb blev anset for et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. Statsskatteloven § 4, med mulighed for korrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 1.

For indkomståret 2005 fandt Landsskatteretten, at den af parterne den 1. juli 2004 foretagne ændring af leasingaftalen kunne anerkendes skattemæssigt. Afgørelsen lagde vægt på, at det var nødvendigt for [virksomhed1] A/S at foretage nyinvesteringer for at kunne overleve, og at en forudsætning herfor var ændringen af leasingaftalen. Leasingydelsen for 2005 skal herefter opgøres på grundlag af den ændrede aftales værdiansættelse og ud fra samme principper, som anvendes for perioden forud for ændringen. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af SKAT, jf. Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.