Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en ansøgning om opholdstilladelse fra en israelsk statsborger, der ønskede familiesammenføring med en herboende person i Danmark på baggrund af et fast samlivsforhold af længere varighed.
Ansøgeren og den herboende reference havde opbygget et fælles liv i ansøgerens hjemland, hvor de boede sammen i en periode på knap to år fra september 2014 til august 2016. Samlivet i udlandet blev afbrudt i slutningen af august 2016, da den herboende reference rejste tilbage til Danmark med det formål at påbegynde en kandidatuddannelse.
Ansøgeren forblev i sit hjemland indtil januar 2017 for at færdiggøre sin egen uddannelse. I den mellemliggende periode, hvor parret ikke fysisk boede sammen, blev der fremlagt dokumentation for deres fortsatte relation:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt parret opfyldte kravet om et fast samlivsforhold af længere varighed i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Myndighederne skulle herunder vurdere, om den tidsmæssige afbrydelse af samlivet fra august 2016 og frem til ansøgningstidspunktet var af en sådan karakter, at den ophævede vurderingen af et samlet længerevarende samlivsforhold.
Udlændingenævnet valgte at omgøre Udlændingestyrelsens oprindelige afslag og fandt, at betingelserne for opholdstilladelse var opfyldt.
Udlændingenævnet vurderede, at ansøgeren og referencen havde dokumenteret et fast samlivsforhold af længere varighed uden væsentlige afbrydelser. Nævnet lagde i sin afgørelse særlig vægt på følgende forhold:
Nævnet konkluderede på denne baggrund, at kravet om fast samliv af længere varighed i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 var opfyldt, uagtet den midlertidige adskillelse forårsaget af uddannelsesmæssige årsager.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskab mellem en israelsk statsborger og en herboende dansk statsborger. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt parrets samlede tilknytning til Danmark er større end deres tilknytning til Israel.
Den herboende ægtefælle er født i Danmark i 1990, men har gennem sin opvækst og sit voksne liv haft længerevarende ophold i flere lande, herunder Tyskland, Frankrig og Israel. Parret mødte hinanden i Israel i 2005, mens den herboende ægtefælle arbejdede som volontør. Siden da har de boet sammen i flere perioder i både Israel og Tyskland og indgik ægteskab i Danmark i maj 2013.
Den herboende ægtefælle har anført, at hendes ophold uden for Danmark i barndommen skyldtes hendes forældres valg, som hun ikke selv havde indflydelse på. Hun fremhævede følgende punkter for at understøtte sin tilknytning til Danmark:
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Ansøgeren er født og opvokset i Israel, hvor han har afsluttet sin skolegang, aftjent værnepligt og arbejdet. Hans tætte familie er fortsat bosat i Israel. Ansøgeren har dog besøgt Danmark i flere kortere perioder mellem 2006 og 2014, blandt andet i forbindelse med ferier og parrets bryllup.
De juridiske spørgsmål centrerer sig om fortolkningen af tilknytningskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 7, og om de personlige omstændigheder kan begrunde en fravigelse af de normale krav for ægtefællesammenføring.
Sagen omhandler en somalisk statsborger, der i 2014 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til ægtefælles...
Læs mereSagen omhandler en kenyansk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et fast samlivsforhold ...
Læs mere