Kommunal tilladelse til reklameudstyr på privat fællesvej og varetagelse af egne økonomiske interesser

En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om den må tillade opstilling af reklamebærende byudstyr, f.eks. buslæskærme, på en privat fællesvej og i den forbindelse modtage en koncessionsafgift. Vejdirektoratet redegør for de juridiske rammer for sådanne tilladelser i byzoner, som reguleres af Lov om private fællesveje.

Hjemmel til opstilling af byudstyr

Opstilling af byudstyr som buslæskærme på private fællesveje kan ske på to forskellige retlige grundlag i privatvejsloven:

Vedligeholdelse vs. anden brug

Hvis en kommune vurderer, at et buslæskur er nødvendigt for at sikre, at vejen er i "god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang", kan den med hjemmel i Privatvejslovens § 45, stk. 2 påbyde, at det bliver etableret som en del af vejens vedligeholdelse. I dette tilfælde påhviler udgifterne de vedligeholdelsespligtige grundejere.

Hvis buslæskuret ikke er en vedligeholdelsesmæssig nødvendighed, skal en ansøgning behandles efter Privatvejslovens § 66, stk. 1, der omhandler anbringelse af genstande på vejarealet. Her skal kommunen vurdere, om almene, offentligretlige hensyn (især trafikale) taler imod. En tilladelse efter denne paragraf er dog kun en offentligretlig godkendelse og giver ikke tilladelsesindehaveren ret til at råde over arealet i strid med vejens ejers rettigheder. Eventuelle privatretlige uenigheder skal afgøres ved domstolene, jf. Privatvejslovens § 56, stk. 1.

Reklamer og kommunens økonomiske interesser

Vejdirektoratet understreger, at private fællesveje er privat ejendom. Selvom kommunen kan tillade reklamebærende udstyr efter § 66, kan den ikke bruge sine egne økonomiske interesser – såsom en koncessionsaftale med et reklamefirma – som saglig begrundelse for sin afgørelse. Privatvejsloven giver ikke kommunen hjemmel til at drive forretning med private fællesvejes arealer.

Kommunen kan således ikke betinge en tilladelse af, at der indgås aftale med et bestemt firma. De vedligeholdelsespligtige grundejere kan dog selv indgå aftaler med reklamefirmaer for at finansiere udstyr, der er påbudt eller tilladt af kommunen.

Vejdirektoratet udtaler, at en kommune kan give tilladelse til opstilling af reklamebærende byudstyr, såsom buslæskærme, på en privat fællesvej. Tilladelsen kan gives enten som et påbud om vedligeholdelse, hvis udstyret er nødvendigt for vejens stand, jf. Privatvejslovens § 45, stk. 2, eller som en godkendelse af anden brug af vejarealet efter Privatvejslovens § 66, stk. 1, hvis det ikke strider mod trafikale hensyn. Kommunen kan dog ikke i sin myndighedsafgørelse lægge vægt på egne økonomiske interesser, såsom en koncessionsaftale om reklameindtægter. En kommunal tilladelse er en offentligretlig godkendelse og regulerer ikke de privatretlige forhold mellem tilladelsesindehaveren og vejens ejere, som i tilfælde af uenighed må afgøres ved domstolene.