Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede spørgsmålet, om Anklagemyndigheden kunne berigtige tids- og stedsangivelsen i et anklageskrift efter hovedforhandlingen var påbegyndt, uden tiltaltes samtykke. T var oprindeligt tiltalt for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3 ved besiddelse af MDMA på en specifik dato og adresse.
Hovedforhandlingen i Københavns Byret blev indledt, men da forsvareren påpegede, at T var fængslet på det angivne gerningstidspunkt, anmodede anklagemyndigheden om at trække sagen tilbage. Anklagemyndigheden rejste efterfølgende tiltale på ny med en ændret angivelse af gerningstid og -sted, således at det blev et "ukendt tidspunkt forud for den 24. april 2018".
Byretten fastslog, at hovedforhandlingen var indledt ved oplæsningen af det oprindelige anklageskrift. Retten mente, at ændringen af tid og sted var en ændring af indgribende rækkevidde og ikke blot en berigtigelse af biomstændigheder. Da T protesterede mod ændringen, fandt retten ikke betingelserne for berigtigelse opfyldt, jf. Retsplejeloven § 836, stk. 2.
Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. T's forsvarer anmodede Landsretten om en frist til at komme med bemærkninger, hvis kæremålet skulle realitetsbehandles. Landsretten realitetsbehandlede kæremålet og tillod berigtigelsen, idet retten fandt, at ændringen af tids- og stedsangivelsen kun udgjorde en fravigelse af biomstændigheder.
Det blev efterfølgende konstateret, at Landsretten ved en beklagelig ekspeditionsfejl ikke havde videresendt forsvarerens anmodning om bemærkninger til den afdeling, der behandlede sagen. Dermed fik forsvareren ikke lejlighed til at udtale sig, og Landsretten sendte desuden kendelsen til den forkerte advokat.
Højesteret skulle tage stilling til, om Landsrettens kendelse skulle ophæves grundet alvorlige procedurefejl, særligt den manglende mulighed for kontradiktion.
Højesteret afviste Anklagemyndighedens påstand om afvisning og fastslog, at T havde den nødvendige aktuelle retlige interesse i at få prøvet Landsrettens kendelse, selvom der sidenhen var afsagt dom i byretten. Højesteret tiltrådte endvidere, at Landsretten med rette havde realitetsbehandlet kæremålet trods kærebegrænsningsbestemmelsen i Retsplejeloven § 968, stk. 4, da spørgsmålet om berigtigelse af tiltalen var af fundamental betydning for sagens videre behandling.
Det blev anført, at T's forsvarer, advokat A, ved Landsrettens fejl ikke fik mulighed for at udtale sig, før kendelsen blev afsagt, jf. Retsplejeloven § 971, stk. 2. Højesteret anså dette for en væsentlig sagsbehandlingsfejl:
"Efter karakteren af denne fejl ophæver Højesteret landsrettens kendelse og hjemviser kæremålet til fornyet behandling i landsretten."
Højesteret bemærkede også, at det var en fejl, at kæreskriftet ikke blev forkyndt for T, jf. Retsplejeloven § 970, stk. 1. Retten fandt dog, at denne fejl ikke havde haft betydning for T's mulighed for at varetage sine interesser, da hans forsvarer modtog kæreskriftet og tog initiativ til at udtale sig.
Afgørelse:
Landsrettens kendelse af 6. januar 2020 blev ophævet, og kæresagen blev hjemvist til fornyet behandling i Østre Landsret.
Statskassen skulle betale sagens omkostninger for Højesteret.

Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.


Sagen omhandler et kæremål indgivet af advokaten for "Mistænkte" mod en kendelse fra Glostrup Ret. Glostrup Ret havde afgjort, at en politiafhøring af Mistænkte ikke var ulovlig.
Forsvarsministeriets Auditørkorps rejser tiltale mod den tidligere chef for Hærstaben
Justitsministeren fremsætter lovforslag om fodlænkeafsoning og opdatering af retsplejeloven på Færøerne.

Sagen ved Østre Landsret var en ankesag mod to unge mænd, T1 (født 1998) og T2 (født 1999), efter en dom afsagt i byrett...
Læs mereDette lovforslag har til formål at indføre en ny, samlet og tidssvarende straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Loven er ud...
Læs mere