Afgrænsning af 'Videnskabeligt Instrument eller Apparat' for Toldfritagelse: Sagen om fiskemærker af plast

Domstolen konkluderede, at de omhandlede plastetiketter ikke er omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009.

Fortolkning af 'Videnskabeligt Instrument'

Domstolen mindede om, at selvom begrebet »instrument« i almindelig sprogbrug kan omfatte et værktøj eller en fremstillet genstand, der muliggør en operation, kræver kvalificeringen som videnskabeligt instrument, at varen opfylder specifikke kriterier baseret på dens objektive tekniske kendetegn (jf. artikel 5 i Gennemførelsesforordning 1225/2011).

Domstolen fandt, at:

• Objektive tekniske kendetegn: Etiketterne frembyder ikke kendetegn, der som følge af deres konstruktion eller tilpasning muliggør en ydelse af højere kvalitet end normalt krævet ved erhvervsmæssig brug. Sådanne etiketter kan ligeledes anvendes til kommercielle formål såsom akvakultur eller sportsfiskeri.
• Hovedsagelig egnet til videnskabeligt arbejde: Da etiketterne også er egnede til industrielle eller kommercielle formål, kan de ikke anses for »udelukkende eller hovedsagelig egnede til brug ved videnskabeligt arbejde« i forordningens forstand.

Da fritagelsesordninger skal fortolkes strengt, blev toldfritagelsen afvist.

Tarifering under KN

Med hensyn til tariferingen fastslog Domstolen, at når plastetiketterne ikke er toldfrie, skal de tariferes under position 3926 (Andre varer af plast).

• Hvis etiketterne, f.eks. »streamer tag« med en metalspids, består af blandede materialer, skal KN's almindelige tariferingsbestemmelse 3, litra b), anvendes, hvilket betyder tarifering i henhold til det materiale, der er karaktergivende (i dette tilfælde plasten).
• Varerne skal henføres til underposition 3926 90 97 (Andre varer – I andre tilfælde), da det ikke blev påvist, at de var »Fremstillet af folie« (3926 90 92).

Kronik: Kød, klima og etik

Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.

Utopia anførte, at de var berettiget til fritagelse, da deres kunder var institutioner, der opfyldte betingelserne i forordningen. De bestred også toldskylden for burene, der blev brugt til transport af dyrene, idet de hævdede, at de skulle betragtes som emballage omfattet af KN's almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b).

De centrale spørgsmål var:

• Kan en importør af laboratoriedyr opnå importafgiftsfritagelse, når importøren ikke selv er en forskningsinstitution, men hvis kunder er det?
• Skal bure, der anvendes til transport af levende dyr til laboratorieforskning, betragtes som emballage i henhold til KN's almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b)?

Cour de Cassation forelagde spørgsmålene for EU-Domstolen.