Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Frankrig, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
von Danwitz
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den franske Cour de cassation i forbindelse med en straffesag mod BV, en revisor, der var tiltalt for skattesvig og momssvig efter at have unddraget betydelige afgiftsbeløb. BV blev idømt både en endelig administrativ sanktion (et skattetillæg på 40% af den unddragne afgift) og en efterfølgende strafferetlig sanktion (bøde og 12 måneders fængsel) for de samme faktiske forhold.
BV anfægtede kumulationen af retsforfølgelse og sanktioner, da han mente, at den var i strid med princippet ne bis in idem (dobbelt straf), som er sikret i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret).
Den franske lovgivning (Code général des impôts, CGI, artikel 1729 og 1741) tillader kumulation af administrative (økonomiske) og strafferetlige sanktioner. Forfatningsrådet (Conseil constitutionnel) havde tidligere begrænset denne kumulation til de "groveste tilfælde" og fastsat et proportionalitetsforbehold, der krævede, at det samlede beløb for sanktioner af samme art (dvs. økonomiske sanktioner) ikke måtte overstige det højeste maksimum for én sanktion.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den franske lovgivning opfyldte kravene i EU-retten, navnlig fordi proportionalitetsbegrænsningen ikke gjaldt for kumulation af sanktioner af forskellig art (f.eks. økonomisk sanktion og fængselsstraf). De præjudicielle spørgsmål vedrørte derfor kravene til klarhed, forudsigelighed og nødvendigheden af at sikre, at den samlede strenghed af alle sanktioner var proportional med overtrædelsens grovhed.
Domstolen fastslår, at Chartrets artikel 50, sammenholdt med artikel 52, stk. 1, er til hinder for en national lovgivning, der tillader kumulation af økonomiske sanktioner og fængselsstraf uden klare regler, der sikrer proportionaliteten af de samlede sanktioner.
Domstolen finder, at kravet om klarhed og forudsigelighed ikke nødvendigvis er tilsidesat, selvom betingelserne for kumulation (begrænsning til de groveste tilfælde) primært følger af de nationale domstoles faste retspraksis og ikke udelukkende af lovbestemmelserne. Dette gælder, såfremt borgeren, og især erhvervsdrivende som BV (en revisor), med rimelighed kunne forudse, at overtrædelserne kunne medføre dobbelt retsforfølgning på gerningstidspunktet. Dette hensyn understøttes af det strafferetlige legalitetsprincip (Chartrets artikel 49, stk. 1).
I modsætning hertil understreges det, at proportionalitetsprincippet kræver, at strengheden af alle de pålagte sanktioner ikke må overstige den konstaterede overtrædelses grovhed. Dette krav gælder uden undtagelse, uanset om sanktionerne er af samme eller forskellig art (herunder økonomiske sanktioner og fængselsstraf).
Domstolen konkluderer, at den franske lovgivning, som kun sikrede proportionaliteten for kumulerede sanktioner af samme art (økonomiske), var utilstrækkelig. Der skal fastsættes klare og præcise regler for koordinering, der sikrer, at den samlede byrde af både bøde og fængselsstraf er forholdsmæssig.
Den europæiske tilsynsmyndighed har udstedt sin hidtil største bøde til et transaktionsregister for svigt i procedurer og datasikkerhed.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Haparanda Tingsrätt i Sverige vedrørende fortolkningen af princippet ne bis in idem i EU-retten. Sagen er rejst af anklagemyndigheden mod Hans Åkerberg Fransson for groft skattesvig.
Baggrunden er, at Hans Åkerberg Fransson er tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger i sine skatteangivelser, hvilket har medført tab for statskassen. Han er tidligere blevet pålagt administrative bøder (skattetillæg) for de samme forhold.
Det centrale spørgsmål er, om det er i overensstemmelse med EU-rettens princip om ne bis in idem (ikke at blive straffet to gange for samme lovovertrædelse) at retsforfølge en person for skattesvig, når denne allerede er blevet pålagt en administrativ sanktion for de samme forhold.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret advarer om, at utilstrækkelig kontrol og huller i reglerne muliggør omfattende momssvindel ved import af varer til EU.
Den europæiske tilsynsmyndighed har udstedt sin hidtil største bøde til et transaktionsregister for svigt i procedurer og datasikkerhed.
De svenske domstol ønsker vejledning om, hvorvidt en national retspraksis, der kræver et klart grundlag i EU-retten eller EMRK-praksis for at tilsidesætte nationale regler, er forenelig med EU-rettens forrang og direkte virkning.
Domstolen skal tage stilling til, om tiltalen for skattesvig er i strid med ne bis in idem, når der allerede er pålagt en administrativ sanktion. Desuden skal det vurderes, om det påvirker afgørelsen, at straffen i straffesagen kan nedsættes under hensyntagen til det allerede pålagte skattetillæg.
Flere regeringer og Europa-Kommissionen har fremsat bemærkninger om Domstolens kompetence og fortolkningen af ne bis in idem i forhold til national ret og EU-retten.
Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Administrativen sad Sofia-grad (forvaltningsdomstolen i Sofia, Bulgarien)...
Læs mereSagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den italienske Consiglio di Stato (øverste forvaltningsdomstol) om anvendelse...
Læs mere