Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Bay Larsen
Generaladvokat
Sharpston
Sagen omhandler Daher Muse Ahmed, en tredjelandsstatsborger, der søgte international beskyttelse (asyl) i Tyskland, efter at han tidligere var blevet tildelt subsidiær beskyttelsesstatus i Italien. Tyskland (Bundesamt für Migration und Flüchtlinge) anmodede de italienske myndigheder om at tilbagetage Ahmed i henhold til de specifikke tilbagetagelsesprocedurer fastsat i Dublin III-forordningen (Forordning nr. 604/2013).
Italien afviste anmodningen med henvisning til, at Ahmed allerede havde opnået international beskyttelse der, og at enhver overførsel derfor skulle ske uden for Dublin-forordningens anvendelsesområde. Tyskland fastholdt sit synspunkt, afviste at realitetsbehandle asylansøgningen og traf afgørelse om, at Ahmed kunne udsendes til Italien. Ahmed anfægtede denne afgørelse for Verwaltungsgericht Minden (forvaltningsdomstolen i Minden, Tyskland).
Den forelæggende ret rejste i alt ni præjudicielle spørgsmål, hvoraf det centrale spørgsmål var, om Dublin III-forordningens procedurer for tilbagetagelse (og de dertilhørende frister) overhovedet finder anvendelse, når den pågældende person allerede har subsidiær beskyttelsesstatus i den medlemsstat, der anmodes om tilbagetagelse.
Domstolen (Tredje Afdeling) afgjorde ved begrundet kendelse, at bestemmelserne i Dublin III-forordningen, som regulerer fristerne for fremsættelse af en anmodning om tilbagetagelse (især artikel 23 og 24), ikke finder anvendelse i situationer, hvor en tredjelandsstatsborger har indgivet en ansøgning i én medlemsstat efter at være blevet tildelt subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat.
Domstolen analyserede artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 604/2013, som fastsætter de kategorier af personer, den ansvarlige medlemsstat er forpligtet til at tilbagetage. Disse kategorier omfatter:
Domstolen fastslog, at en person med subsidiær beskyttelsesstatus ikke falder ind under nogen af disse kategorier.
En person, der er tildelt subsidiær beskyttelse, kan ikke anses for en tredjelandsstatsborger, hvis ansøgning der er meddelt afslag på (artikel 18, stk. 1, litra d). Tildeling af subsidiær beskyttelse i medfør af direktiv 2011/95/EU (Kvalifikationsdirektivet) udgør nemlig en form for international beskyttelse. At vedkommende ikke fik flygtningestatus, betyder ikke, at den samlede ansøgning om international beskyttelse er afvist.
Domstolen understregede, at hvis en ansøger allerede er tildelt international beskyttelse i en anden medlemsstat, skal den anmodende medlemsstat i stedet anvende artikel 33 i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet), som tillader medlemsstaterne at afvise en ny ansøgning fra realitetsbehandling. Dette betyder, at den overførselsprocedure, der er defineret i Dublin III-forordningen (artikel 26), ikke er det korrekte retsgrundlag for at håndtere en sådan situation. På grund af denne konklusion fandt Domstolen det unødvendigt at besvare de resterende præjudicielle spørgsmål vedrørende fristerne for tilbagetagelsesanmodningen.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.

Sagen omhandler en irakisk statsborger, Zuheyr Frayeh Halaf, der søgte asyl i Bulgarien. De bulgarske myndigheder (DAB) konstaterede via Eurodac-systemet, at Halaf tidligere havde søgt asyl i Grækenland. DAB anmodede Grækenland om at tilbagetage Halaf i henhold til Dublin-forordningen (forordning nr. 343/2003). Da Grækenland ikke svarede inden for den fastsatte frist, antog DAB, at Grækenland havde accepteret tilbagetagelsen, og afviste at behandle Halafs asylansøgning i Bulgarien.
Halaf anfægtede DAB's afgørelse og argumenterede bl.a. med, at UNHCR havde opfordret europæiske regeringer til ikke at tilbagesende asylansøgere til Grækenland på grund af forholdene der. Administrativen sad Sofia-grad forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
De centrale spørgsmål var:
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen fastlægger rammerne for alvorligt syge udlændinges ret til ophold og kan give grundlag for genoptagelse af visse sager.
Domstolen fastslog, at en medlemsstat har mulighed for at behandle en asylansøgning, selvom den ikke er ansvarlig ifølge Dublin-forordningen, og at der ikke er en pligt til at indhente en udtalelse fra UNHCR under Dublin-proceduren.

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2011/95/EU om anerkendelse af flygtningestatus og direktiv 2008/115/EF om tilb...
Læs mere
Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’a...
Læs mereGennemførelse af EU-forordninger om rejsesystemerne ETIAS, EES og det opdaterede Schengeninformationssystem (SIS)