Landsskatteretten om momspligt for telesexydelser og softwarelevering til udlandet

Sagen omhandlede en klage over ToldSkats efteropkrævning af 530.226 kr. i moms for perioden 21. november 2002 til 30. juni 2003. Klageren, H1 ApS, var en virksomhed stiftet i november 2002, der primært solgte telesexydelser via internettet til private aftagere i Danmark og Norge samt system- og supportydelser til aftagere i Tyskland.

Klagerens aktiviteter med telesex ophørte som følge af et foreløbigt forbud fra Forbrugerombudsmanden i oktober 2003, som blev stadfæstet ved Sø- og Handelsrettens dom af 20. oktober 2004. Dommen fastslog, at H1 ApS havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved at udsende fakturaer baseret på vis-nummer-funktionen uden forudgående aftale med telefonabonnenten. Retten fandt, at H1 ApS ikke havde retligt grundlag for at opkræve beløb hos abonnenter, der ikke selv havde brugt eller vedgik at have brugt tjenesterne, og idømte H1 ApS en bøde på 50.000 kr.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat havde efteropkrævet moms fordelt på to punkter:

• Punkt 1 (315.238 kr.): Vedrørte levering af telesexydelser til private aftagere i Norge og system- og supportydelser til aftagere i Tyskland. ToldSkat mente, at disse ydelser var momspligtige i Danmark i henhold til Momsloven § 15, stk. 1, da klageren var etableret i Danmark. ToldSkat afviste, at undtagelsesbestemmelserne i Momsloven § 18, stk. 1 (herunder teleydelser) eller Momsloven § 17, stk. 1 (underholdning) kunne anvendes.

• Punkt 2 (214.988 kr.): Vedrørte manglende angivelse af moms af telesexydelser til private aftagere i Danmark. Klageren havde kun angivet moms af betalt salg, ikke af ubetalt salg. ToldSkat fastholdt, at klageren var pligtig til at angive den opkrævede moms i henhold til Momsloven § 57, stk. 1, uanset om der var retlig adkomst til opkrævningen. ToldSkat afviste desuden, at fordringerne kunne afskrives som uerholdelige efter Momsloven § 27, stk. 6, da fogedforbuddet alene var fremadrettet og ikke dokumenterede et konstateret tab.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at momsen ikke skulle forhøjes. For så vidt angår salg til Norge, argumenterede klageren for, at leveringsstedet var Norge, da telesexen blev præsteret af norske piger i Norge. Klageren henviste til 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra c, og Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 om underholdning, med henvisning til EF-Domstolens dom C-452/03 RAL (Channel Islands) Ltd. For salg til Tyskland argumenterede klageren for, at ydelserne (software og support) var momsfrie, da de blev leveret til momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land og var omfattet af reglerne om reverse charge i Momsloven § 18, stk. 3, jf. Momsloven § 18, stk. 1, nr. 1 og 3.

Vedrørende salg til danske aftagere argumenterede klageren for, at der ikke var grundlag for at opkræve moms, da Sø- og Handelsretten havde fastslået, at klageren ikke havde retligt grundlag for at udsende fakturaerne. Desuden var fordringerne uerholdelige, da de ikke var betalt.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Hovedcentret indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet for leverancer til danske aftagere, men ændret for leverancer til norske og tyske aftagere. Hovedcentret var enig med klageren i, at telesexydelser til Norge var omfattet af begrebet underholdning i Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 og havde leveringssted i Norge. For software og support til Tyskland var Hovedcentret enig i, at leveringsstedet var Tyskland, da ydelserne blev leveret til afgiftspligtige personer i et andet EU-land, jf. EF-Domstolens dom C-41/04 (Levob Verzekeringen BV og OV Bank NV). Hovedcentret fastholdt, at reglerne om uerholdelige fordringer i Momsloven § 27, stk. 6 ikke kunne anvendes for de danske leverancer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede ToldSkats afgørelse. Retten fandt, at:

• Leverancer af telesex til aftagere i Norge: Disse ydelser var momspligtige i Danmark. Retten afviste, at ydelserne var omfattet af Momsloven § 17, stk. 1, nr. 1 (underholdning), da det ikke var klageren, men de norske telefondamer, der leverede underholdningen. Ydelserne var heller ikke omfattet af Momsloven § 18, stk. 1, nr. 9 (teleydelser), da denne kun omfatter selve telemuligheden. Da klageren var etableret i Danmark, var leveringsstedet Danmark i henhold til hovedreglen i Momsloven § 15, stk. 1.

• Leverancer af software og support til aftagere i Tyskland: Disse ydelser var ikke momspligtige i Danmark. Retten henviste til EF-Domstolens dom af 27. oktober 2005 i sag C-41/04 (Levob Verzekeringen BV), som fastslog, at software og tilpasning heraf kan anses som en ydelse omfattet af 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), svarende til Momsloven § 18, stk. 1, nr. 3. Da ydelserne blev leveret til afgiftspligtige personer i et andet EU-land, var leveringsstedet Tyskland i henhold til Momsloven § 18, stk. 3, nr. 1.

• Leverancer af telesex til aftagere i Danmark: ToldSkats efteropkrævning af moms blev stadfæstet. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at fordringerne var uerholdelige i henhold til Momsloven § 27, stk. 6. Det forhold, at Sø- og Handelsretten havde fastslået, at klageren ikke havde retligt grundlag for at udstede fakturaerne, ændrede ikke ved momspligten. Klageren havde leveret en ydelse og faktureret herfor, og risikoen for manglende inddrivelse på grund af forretningsmetoden måtte klageren selv bære. Retten henviste til EF-domstolssagen C-455/98 (Tullihallitus), hvorefter ulovlighed af en ydelse ikke fritager for momspligt. Klageren havde heller ikke udstedt kreditnotaer for den uretmæssige fakturering.