Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig dagplejer, der blev ansat i en kommune den 1. juni 1985. Da hun forventede at kunne fejre sit 25-års jubilæum i 2010, blev dette afvist af kommunen. Årsagen var, at hun i perioden 1994-1995 havde afholdt børnepasningsorlov, som kommunen ikke medregnede i hendes jubilæumsanciennitet.
Kommunen henviste til sine administrative regler for jubilæumsgratiale, hvoraf det fremgik, at ancienniteten skulle baseres på en uafbrudt ansættelsesperiode. Reglerne fastlagde følgende:
Klageren gjorde gældende, at kommunens praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hun anførte, at det statistisk set primært er kvinder, der benytter sig af muligheden for børnepasningsorlov, og at reglerne derfor har en kønsskæv effekt. Klageren henviste til EU-retlig praksis, herunder Bilka-dommen, og argumenterede for, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at kriteriet var nødvendigt eller proportionalt.
Kommunen forsvarede sin praksis ved at henvise til den dagældende orlovslov fra 1993. Efter kommunens opfattelse skelnede loven mellem:
Kommunen anerkendte, at deres interne regler ikke eksplicit skelnede mellem disse to typer, men fastholdt, at den aftalebaserede del af klagerens orlov lovligt kunne medføre en udskydelse af jubilæumsdatoen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at kommunens beregningsmetode var i strid med Ligebehandlingsloven § 1.
Nævnet lagde til grund, at den væsentligste andel af de ansatte, der afholder børnepasningsorlov, er kvinder. Ved at lade denne orlovstype udskyde tidspunktet for et jubilæum, skabes der en praksis, som stiller kvinder ringere end mænd. Dette udgør indirekte forskelsbehandling, medmindre praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var sagligt begrundet. De centrale punkter i begrundelsen var:
Klageren fik medhold i, at hendes jubilæumsanciennitet skulle beregnes inklusiv perioden for børnepasningsorlov. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilkende en økonomisk godtgørelse i forbindelse med sagen, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Udbetaling Danmark har offentliggjort nye data på øremærket barsel. Data, som inkluderer alle forældre i Danmark, der holder barselsorlov med barselsdagpenge.


Sagen omhandler en psykolog, der blev ansat i en kommunal socialforvaltning i 2006. Ved ansættelsen og ved efterfølgende forhandlinger i 2007 opnåede klageren forskellige funktions- og kvalifikationstillæg baseret på blandt andet hendes arbejde med børn, motivation og kendskab til misbrug.
I november 2007 påbegyndte klageren sin graviditetsorlov, som blev efterfulgt af barsels- og forældreorlov. Mens hun var på orlov i maj 2008, anmodede hendes faglige organisation om en ny lønforhandling med henblik på at fortsætte og forhøje visse tillæg, der stod til genovervejelse. Kommunen afviste at gennemføre en egentlig forhandling på det pågældende tidspunkt og foreslog i stedet, at forhandlingen blev udskudt, indtil klageren var vendt tilbage til arbejdet og havde fungeret i sine opgaver i nogle måneder.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af et privathospital for ikke at pausere blødningsforstyrrende kræftmedicin forud for en galdeblæreoperation.
Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft om bl.a. entreprenørstop, højere seniorpræmie, forbedrede barselsvilkår og et styrket sikkerhedsnet for iværksættere.
I henhold til den gældende overenskomst og lokale procedureaftaler var der faste rammer for lønforhandlinger:
Klagerens synspunkter: Klageren gjorde gældende, at udskydelsen af lønforhandlingen var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Hun påpegede, at hendes fravær skyldtes barsel, og at kommunen ved at nægte at forhandle under orloven handlede i strid med Ligebehandlingsloven § 2.
Indklagedes synspunkter: Kommunen anførte, at de ikke havde afvist at forhandle, men blot vurderet, at der ikke var grundlag for et lønløft på daværende tidspunkt. Da klageren stod over for at skulle varetage nye funktioner efter sin barsel, mente lederen, at det var mest hensigtsmæssigt at vente med drøftelser om funktionsløn, indtil de nye opgaver var fastlagt. Kommunen fremhævede desuden, at:

En social- og sundhedsassistent blev i 2011 ansat i en 30-timers stilling i et psykiatrisk botilbud i en kommune. Stilli...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig researcher, der blev opsagt fra sin stilling i en konsulentvirksomhed, mens hun afholdt orl...
Læs mere