Beskatning af fortjeneste ved salg af anparter i K/S - Non recourse-vilkår

Sagen vedrørte beskatning af fortjeneste ved salg af anparter i K/S [virksomhed1]. Skatteyderen havde i 1994 tegnet 10 anparter i K/S'et, som i 1995 erhvervede et skib, [x1], finansieret af lån fra [finans1] og [virksomhed3]. Disse lån var stiftet på non-recourse vilkår, hvilket betød, at långiverne alene kunne søge fyldestgørelse i skibet og dets indtægter, ikke direkte hos de enkelte investorer (kommanditisterne).

Den 29. juni 2000 overdragede skatteyderen sine anparter i K/S [virksomhed1] til [virksomhed6] A/S. Overdragelsen blev berigtiget ved, at køber overtog K/S'ets gæld, herunder non-recourse lånene. Tvisten opstod omkring opgørelsen af afståelsessummen, især hvordan non-recourse gælden skulle indgå i avanceberegningen.

Skatteankenævnets og klagerens standpunkter

Skatteankenævnet havde beskattet fortjenesten ved salg af anparterne med 1.224.886 kr. Nævnet mente, at den samlede salgssum skulle opgøres under hensyntagen til den ideelle anpart i kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidig overdrager, herunder gæld der går ud over den begrænsede hæftelse. Dette var i overensstemmelse med Afskrivningsloven § 45, stk. 3 og Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.F.2.3.

Klageren påstod, at den selvangivne avance på 377.797 kr. skulle godkendes. Repræsentanten argumenterede for, at alene et beløb på 5.250.000 kr. (skibets værdi på afståelsestidspunktet ifølge to uafhængige vurderinger) skulle medregnes som afståelsessum. Det blev fremhævet, at Afskrivningsloven § 45, stk. 1 kræver en kontantomregning af afståelsessummen, og at non-recourse vilkåret begrænsede gældens kursværdi til skibets værdi. Dette individuelle forhold skulle indgå i kontantomregningen, da hæftelsen for kommanditisterne var begrænset til skibets værdi.

Syn og skøn

Der blev afholdt syn og skøn, hvor statsautoriseret revisor [person3] afgav erklæring. Skønsmanden anslåede skibets salgsværdi til 6.500.000 kr. ved salg i fri handel til uafhængig tredjemand pr. 31. januar 2000. Vedrørende værdien af samtlige anparter i K/S [virksomhed1] ved salg i fri handel, udtalte skønsmanden, at kommanditselskabet skulle betragtes som en virksomhed i fortsat drift, og at aktivernes og passivernes kontante dagsværdi/kursværdi derfor ikke kunne baseres på tvangsrealisation som under en konkurs. Skønsmanden konkluderede, at prisen for samtlige anparter i handel og vandel ville have været 0 kr., forudsat at den samlede stamkapital var indbetalt.

I en supplerende udtalelse uddybede skønsmanden, at kursværdien af de individuelle gældsposter ville afhænge af pantsikringsforhold og lånebetingelser. Det blev anført, at hvis der ikke var rimelig tvivl om aktivernes samlede værdi, og der ikke erlægges kontant vederlag, ville kursværdien af de samlede gældsforpligtelser svare til aktivernes samlede værdi. Skønsmanden opgjorde kursværdien af gældsposterne, hvor den del af 1. prioritetsgælden, der dækkes af skibets værdi, ansattes til kurs 100, mens øvrige gældsposter ansattes til kurs 79,08 eller 86,57 afhængigt af forudsætninger om konverteret gæld. Skønsmanden fastholdt, at non-recourse aftalen betød, at långiverne ikke kunne gøre krav gældende direkte over for den enkelte kommanditist, men at kommanditisten hæftede for sin andel af stamkapitalen, som kom samtlige kreditorer til gode.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at skønserklæringerne af 7. september 2009 og 3. maj 2010 kunne lægges til grund for kursværdiansættelsen af gælden. Retten tiltrådte den anslåede værdi af skibet på 6.500.000 kr. og den heraf følgende kursværdiansættelse af gældsposterne, hvor den del af prioritetsgælden til [finans1], der dækkes af skibets værdi, ansattes til kurs 100, mens øvrige gældsposter ansattes til kurs 79,08.

Retten fastslog, at det forhold, at lånene til [finans1] og [virksomhed3] var optaget med begrænset hæftelse (non-recourse vilkår), ikke betød, at gælden skulle medregnes til et lavere beløb i den foreliggende situation, hvor anparterne blev solgt. Landsskatteretten tiltrådte skønsmandens udtalelse om, at kommanditselskabet ved salget af anparterne skulle betragtes som en virksomhed i fortsat drift, og at aktivernes og passivernes kontante dagsværdi/kursværdi derfor ikke kunne baseres på tvangsrealisation som under en konkurs.

Det blev endvidere fremhævet, at non-recourse aftalen betød, at långiverne ikke kunne gøre krav gældende direkte over for den enkelte kommanditist, men at kommanditisten hæftede for sin andel af stamkapitalen, og at tilførslen heraf til kommanditselskabet måtte komme samtlige kreditorer i kommanditselskabet til gode. Retten lagde vægt på, at ingen af de aktiver og passiver, der indgik i kommanditselskabets balance, omsattes på almindelige markeder, at skibet var ansat til værdien i fri handel til uafhængig tredjemand, og at indskudskravet var forudsat honoreret af kommanditisterne hver især. Kursværdien af de samlede gældsforpligtelser ville herefter svare til aktivernes samlede værdi.

Klagerens fortjeneste ved salg af anparterne blev herefter opgjort til 506.325 kr. som følger: