Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en borger diagnosticeret med PTSD, som har indbragt en klage over sin bopælskommune. Klagen vedrører en række afgørelser truffet af kommunen i perioden fra juni 2022 til februar 2023, hvor borgeren fik afslag på flere ansøgte sociale ydelser og hjælpemidler.
Kommunen traf i den pågældende periode afgørelse i tre særskilte komplekser vedrørende borgerens behov for støtte:
| Ansøgt ydelse | Dato for afslag | Kommunens primære begrundelse |
|---|---|---|
| Psykiatrisk servicehund | 22. juni 2022 | Behovet vurderes dækket af eksisterende socialpædagogisk støtte og online indkøb. |
| Støtte til bil | 30. juni 2022 | Kørselsbehov kan dækkes via flextur, flexhandicap, elscooter eller indkøbsordninger. |
| Boligindretning & el-tavle | 13. februar 2023 | Arbejdsplads i køkken betragtes som sædvanligt indbo; el-tavle er almindelig vedligeholdelse. |
Klageren har gjort gældende, at kommunens sagsbehandling og de gentagne afslag udgør forskelsbehandling på grund af handicap. Hun anfører, at sagsbehandlerne har ignoreret hendes handicap og reelle behov for hjælp, hvilket hun karakteriserer som chikane og repressalier.
Klageren har desuden påpeget, at kommunen ikke har tillagt en fremlagt VISO-rapport afgørende vægt, og at den manglende støtte har forhindret hende i at føre en almindelig daglig tilværelse. På den baggrund har klageren nedlagt påstand om en godtgørelse på 250.000 kr.
Det centrale spørgsmål i sagen er, om kommunens afgørelser og den forudgående sagsbehandling er udtryk for ulovlig direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Sagen rejser samtidig spørgsmål om Ligebehandlingsnævnets kompetence til at efterprøve afgørelser truffet efter den sociale lovgivning.
Ligebehandlingsnævnet har besluttet at afvise at behandle klagen. Afgørelsen er truffet som en formandsafgørelse i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
Nævnet lægger vægt på, at forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 ifølge lovens forarbejder ikke omfatter det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige myndigheder efter anden lovgivning.
Nævnet finder, at:
"Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. [...] Nævnet vurderer herefter, at klagen reelt drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning."
Som følge heraf afvises klagen med henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da det vurderes som åbenbart, at klageren ikke kan få medhold i sin klage ved dette nævn.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.

Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, smerter og træthed. Klageren er diagnosticeret med følger efter piskesmæld, fibromyalgi, posttraumatisk hjernesyndrom og KOL. På grund af disse helbredsmæssige udfordringer søgte klageren om bevilling af fleksjob i sin bopælskommune.
Bopælskommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob med den begrundelse, at klagerens arbejdsevne ikke kunne anses for varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked med relevante skånebehov. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Ankestyrelsen, som vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, som lovgivningen kræver for visitering til fleksjob.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:
| Diagnose/Tilstand | Varighed | Effekt på arbejdsevne |
|---|---|---|
| Piskesmældsfølger | Siden 2004 | Vedvarende smerter i nakke og ryg |
| Kognitive forstyrrelser | Siden 2004 | Hukommelses- og koncentrationsbesvær |
| Fibromyalgi | Kronisk | Generelle smerter og nedsat funktionsniveau |
| KOL | Kronisk | Fysisk begrænsning |

Sagen omhandler en enlig far til en dreng på 10 år, som har indbragt en klage over påstået kønsdiskrimination. Klageren ...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalg...
Læs mereForslag til Ældrelov