Momspligt ved levering af grund med bygning: Betydningen af parternes hensigt om nedrivning for kvalificering som byggegrund (Sag C-71/18)

Skatterådets afgørelse

Skatterådet svarede "nej" til, at både klagerens køb og videresalg af ejendommen var momsfri, hvilket indebar, at salgene var momspligtige. Skatterådet begrundede dette med, at ejendommen skulle anses for en byggegrund i momsretlig forstand, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Begrundelsen lagde vægt på:

• Parternes hensigt om at opføre nyt byggeri, understøttet af købsaftalens betingelser om ungdomsboligprojekt og lokalplan.
• Købesummen, der var fastsat på baggrund af en stipuleret byggeret.
• Selvom en gavl genbruges, ansås det for opførelse af en ny bygning, da gavlen alene ikke udgør en væsentlig del af ejendommen.
• Henvisning til EU-domstolens praksis (C-461/08, Don Bosco, C-543/11, Maasdriel, C-326/11, J.J. Komen), der tillader medlemsstaterne at definere byggegrunde under hensyntagen til formålet med MSD artikel 135, stk. 1, litra k), og parternes hensigter understøttet af objektive beviselementer.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at begge salg var momsfritaget, da der var tale om salg af en "gammel" bygning, opført før 1. januar 2011. Klageren anførte følgende hovedargumenter:

• Kontraktmæssige og faktiske forhold: Der leveres fysisk en bygning med grundareal, og sælger er ikke forpligtet til at nedrive. Den eksisterende bygning fjernes ikke som helhed; østgavlen og dele af fundamentet bevares i henhold til lokalplanen.
• Retssikkerhed: Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at momsmæssig behandling afhænger af en senere ejers beslutninger om ombygning, især når der ikke er et direkte retsforhold mellem parterne.
• Definition af byggegrund: Ifølge Momsbekendtgørelsen § 59, stk. 1 defineres en byggegrund som et "ubebygget areal". Da der er en funktionsdygtig bygning på ejendommen, kan den ikke anses for ubebygget. Klageren afviste SKATs fortolkning som en udvidet fortolkning i strid med lovgivers intention.
• EU-domstolens praksis: Klageren henviste til C-543/11, Woningstichtung Maasdriel, præmis 31, der fastslår, at momspligten alene kan omfatte salg af en ubebygget grund, der er beregnet til at blive bebygget. Klageren argumenterede, at selv i sager som C-326/11 (Komen), hvor der skete delvis nedrivning for sælgers regning, blev der ikke anset at foreligge en byggegrund, så længe bygningen delvist kunne anvendes til sit oprindelige formål.
• SKATs egen vejledning og praksis: Klageren henviste til SKATs vejledning E, nr. 191, der angiver, at en kommende nedrivning kun fører til momspligt, hvis det er aftalt, at bygningen skal nedrives af sælger, eller det fremgår af købsaftalen, at køber erhverver med henblik på nedrivning. Ingen af delene var tilfældet her. Klageren fremhævede også praksis om sondring mellem byggeri for egen og fremmed regning, hvor salg af grund og byggeydelse behandles separat.

SKATs bemærkninger til indstillingen

SKAT fastholdt, at begge salg udgjorde momspligtig levering af en byggegrund. SKAT argumenterede, at der var tale om et sammenhængende aftalekompleks, hvor parternes fælles hensigt var at levere en byggegrund, understøttet af objektive momenter som prisfastsættelsen baseret på byggeretten og den påtænkte (reelt fuldstændige) nedrivning. SKAT mente, at Skatteankestyrelsens retsanvendelse, der alene lagde vægt på, at bygningen ikke var nedrevet forud for overdragelserne, var i strid med momslovens ordlyd og EU-praksis. SKAT fastholdt også, at både sælger og klageren handlede som afgiftspligtige personer, jf. Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 3, stk. 2, nr. 2.