Pligt til lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer parkeret på privat grund: Regresret for Garantifonden (C-80/17)

Sagen angår en præjudiciel anmodning fra den portugisiske Supremo Tribunal de Justiça (øverste domstol) om fortolkningen af EU-direktiverne om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer (Direktiv 72/166/EØF og Direktiv 84/5/EØF).

Tvisten opstod mellem Fundo de Garantia Automóvel (den portugisiske Motorkøretøjsgarantifond, herefter Fonden) og Alina Antónia Destapado Pão Mole Juliana, ejeren af et uforsikret køretøj, som var involveret i en fatal ulykke.

Fonden havde udbetalt erstatning til ofrene for ulykken, da køretøjet ikke var forsikret, og søgte derefter regres hos ejeren. Ejeren havde parkeret det indregistrerede køretøj i sin private gård med den hensigt, at det ikke længere skulle bruges, og fastholdt, at hun derfor ikke havde en forsikringspligt. Ulykken skete, da ejerens søn tog bilen uden hendes viden eller tilladelse.

Centrale EU-retlige spørgsmål

Domstolen blev forelagt to centrale spørgsmål:

— Skal forpligtelsen til at tegne ansvarsforsikring for motorkøretøjer (i henhold til første direktiv) opretholdes, selvom køretøjet er parkeret på privat grund, og ejeren ikke har til hensigt at bruge det? — Har Garantifonden ret til regres mod den uforsikrede ejer, uanset om denne ejer kan holdes ansvarlig for selve ulykken (brugstyveri)?

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at den lovpligtige ansvarsforsikringspligt er objektivt knyttet til køretøjets indregistrering og egnethed til brug, og at Fondens regresret mod den uforsikrede ejer ikke afhænger af ejerens ansvar for ulykken.

Fortolkning af Forsikringspligten

Med hensyn til det første spørgsmål fastslog Domstolen, at et køretøj, der stadig er indregistreret og er egnet til kørsel, er omfattet af forsikringspligten i henhold til artikel 3, stk. 1, i det første direktiv. Dette gælder, selvom køretøjet er parkeret på privat grund, og ejeren ikke længere har til hensigt at bruge det.

»Henset til det ovenstående skal det fastslås, at et køretøj, som er indregistreret, og som ikke behørigt er blevet taget ud af brug, og som er egnet til at køre, er omfattet af begrebet »køretøj« som omhandlet i første direktivs artikel 1, nr. 1), og er følgelig ikke ophørt med at være omfattet af den forsikringspligt, der er fastsat i direktivets artikel 3, stk. 1, alene med den begrundelse, at ejeren ikke længere har til hensigt at bruge køretøjet og har parkeret det på privat grund.« (Præmis 42).

Fortolkning af Regresretten

Med hensyn til det andet spørgsmål fastslog Domstolen, at andet direktivs artikel 1, stk. 4, ikke er til hinder for en national lovgivning, der giver Garantifonden ret til regres mod den person, der har tilsidesat sin forsikringspligt – i dette tilfælde ejeren – uafhængigt af vedkommendes eventuelle erstatningsansvar for selve ulykken. Reglerne om regresretten er ikke fuldt harmoniseret på EU-niveau og henhører derfor under medlemsstaternes nationale ret.