Landsskatteretten om maskeret udlodning ved ejendomssalg og skattefri befordringsgodtgørelse
Dato
5. november 2009
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udlodning, Interesseforbundne parter, Handelsværdi, Syn og skøn, Befordringsgodtgørelse, Fri bil, Kontrolkrav
Sagen omhandler to hovedspørgsmål: en maskeret udlodning i forbindelse med salg af en ejendom til et selskab, hvor klageren er hovedanpartshaver, samt spørgsmålet om skattefri befordringsgodtgørelse.
Klageren solgte ejendommen Y1-vej til H1 ApS for 6.500.000 kr. Skatteforvaltningen anså ejendommens handelspris for at være 5.000.000 kr., hvilket medførte en maskeret udlodning på 1.500.000 kr. i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Under sagens behandling ved Landsskatteretten blev der afholdt syn og skøn. Ejendomsmægler RP vurderede ejendommens kontantværdi til 5.400.000 kr. på de vilkår, der var anført i skødet, og 5.600.000 kr. på sædvanlige vilkår. RP beregnede desuden den kontantomregnede handelsværdi til 6.077.358,50 kr., idet et gældsbrev til klageren blev kursfastsat til 89. Revisor PE vurderede værdien af klagerens mellemregningskonto med selskabet til 3.375.000 kr. (kurs 90).
Klageren argumenterede for, at den faktiske salgssum lå inden for et "skønsusikkerhedsområde" på mindre end 15 % i forhold til handelsværdien, og at der derfor ikke var grundlag for at beskatte en maskeret udlodning. Subsidiært blev det påstået, at udbytteindkomsten skulle nedsættes med et betydeligt beløb.
Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 2, stk. 1, om armslængdeprincippet. Retten tiltrådte ejendomsmæglerens vurdering af ejendommens kontantværdi til 5.400.000 kr. på de aftalte vilkår og den kontantomregnede købesum til 6.077.358 kr. Differencen på 677.358 kr. (6.077.358 kr. - 5.400.000 kr.) blev anset for maskeret udbytte, da retten fandt, at der ikke gælder en 15 %-regel, og at differencen var tilstrækkelig stor til at statuere maskeret udlodning.
Den anden del af sagen vedrørte skattefri befordringsgodtgørelse på 52.000 kr. Klageren havde modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra H1 A/S. Skatteforvaltningen anså beløbet for yderligere løn, da de mente, at klageren havde fri bil til rådighed, og at kørslen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssig for H1 A/S. Klageren fastholdt, at godtgørelsen vedrørte kørsel i hans private bil, og at han derfor var berettiget til den.
Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9 B, som fastslår, at skattefri befordringsgodtgørelse forudsætter, at lønmodtageren har afholdt udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil, og at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Retten fandt, at en betydelig del af den kørsel, der var udbetalt godtgørelse for, vedrørte aktiviteter, der var arbejdsgiveren uvedkommende. Da den fornødne kontrol med kørte kilometer ikke var ført, blev betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke anset for opfyldt, og ansættelsen af 52.000 kr. som yderligere løn blev stadfæstet.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten traf følgende afgørelser:
Maskeret udlodning
- Nedsættelse af maskeret udlodning: Den maskerede udlodning på 1.500.000 kr. blev nedsat til 677.358 kr.
- Begrundelse: Retten tiltrådte syns- og skønsmandens konklusion om, at ejendommens kontantværdi i handel og vandel på de anførte vilkår udgjorde 5.400.000 kr. pr. 1. juli 2000. Den kontantomregnede købesum, der inkluderede et gældsbrev til klageren, blev fastsat til 6.077.358 kr. Differencen på 677.358 kr. (6.077.358 kr. - 5.400.000 kr.) blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Retten bemærkede, at der ikke gælder en 15 %-regel i denne situation, og at differencen var af en sådan størrelse, at den berettigede en statuering af maskeret udlodning.
Skattefri befordringsgodtgørelse
- Stadfæstelse af yderligere løn: Skatteforvaltningens ansættelse af 52.000 kr. som yderligere løn til klageren blev stadfæstet.
- Begrundelse: Retten lagde til grund, at klageren kørte i sin private bil, mens samleveren kørte i en fri bil stillet til rådighed af selskabet. Det blev dog fundet, at en betydelig del af den kørsel, der var udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for, vedrørte aktiviteter, der var arbejdsgiveren (H1 A/S) uvedkommende (f.eks. rejser til Tyskland og besigtigelse af G3-centre). Da arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer til erhvervsmæssige formål, var betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til Ligningsloven § 9 B ikke opfyldt. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.
Lignende afgørelser