Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark og ejer 100% af holdingselskabet XX ApS. Selskabets hovedvirksomhed er investering i selskaber associeret med Kapitalfonden. Spørger var medstifter og partner i Kapitalfonden, men er fratrådt sin stilling i 20XX.
Kapitalfonden rejser kapital fra institutionelle investorer og investerer i nordiske opstartsvirksomheder. Formålet er at deltage i virksomhedernes udvikling via finansiering og strategisk bidrag. XX ApS er medejer i fondene I, II og III, som alle var etableret, mens Spørger var partner.
Selvom fondene I, II og III på tidspunktet for Spørgers fratrædelse havde et positivt bruttoafkast, havde ingen af dem opnået et afkast, der oversteg det fastsatte "præferenceafkast" (hurdle rate), som de øvrige investorer havde krav på. Dog havde XX ApS, i kraft af sin tilknytning via Spørger, ret til et eventuelt merafkast (carried interest), hvis fondene fremtidigt genererede overskud ud over præferenceafkastet.
Ligningsloven § 16 I blev indført for at beskatte carried interest som vederlag for partneres knowhow og indsats. Spørger argumenterer for, at siden han udtrådte som partner i 20XX, har han ikke bidraget med knowhow eller deltaget i ledelse eller drift, og investeringen i I, II og III er blevet en passiv minoritetsinvestering.
Det er Spørgers opfattelse, at beskatningen efter Ligningsloven § 16 I bør ophøre, når tilknytningen til Kapitalfonden stopper, da formålet med bestemmelsen – at beskatte vederlag for personligt arbejde – ikke længere er opfyldt.
Spørger mener, at retten til merafkast bør afspejles i aktiernes markedsværdi ved fratrædelsestidspunktet, hvilket ville lukke for den særlige beskatning, ligesom en overdragelse af aktierne til en udenforstående ville gøre.
Spørgsmålene til Skatterådet var:
| Spørgsmål | Problemstilling |
|---|---|
| 1 |
| Kan det bekræftes, at Spørger ophører med at være omfattet af Ligningsloven § 16 I fra det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden? |
| 2 | Hvis spørgsmål 1 besvares ja, kan det bekræftes, at vurderingen af et eventuelt merafkast skal opgøres i forhold til markedsværdien på investeringerne på det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden? |
Skatterådet afviste at bekræfte, at Spørger ophørte med at være omfattet af Ligningsloven § 16 I efter sin fratræden som partner i Kapitalfonden (Spørgsmål 1 blev besvaret: Nej). Som følge heraf bortfaldt Spørgsmål 2 om værdiansættelse.
Skatterådet konkluderede, at de fire betingelser for anvendelse af Ligningsloven § 16 I fortsat var opfyldt:
SKATs vurdering var, at der hverken i lovens ordlyd eller i lovbemærkningerne findes grundlag for, at beskatningen af merafkastet skal ophøre, blot fordi en medstifter udtræder af Kapitalfonden.
Både Ligningsloven § 16 I og Aktieavancebeskatningsloven § 17 A blev indført for at sikre beskatning af carried interest og omfatter etablerede ordninger, selvom partneren endnu ikke har modtaget merafkastet. SKAT bemærkede, at det er uden betydning for anvendelsen af Ligningsloven § 16 I, at Spørger er fratrådt. Skatterådet afviste endvidere Spørgers argument om, at retten til merafkast knytter sig til aktien og derfor skulle kunne gøres op, da dette ikke berettiger til at se bort fra de særlige beskatningsregler, når kapitalfondspartneren udtræder.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt en skattepligtig person, der via et holdingselskab har investeret i kapital- og venturefonde, fortsat er omfattet af beskatningsreglerne for merafkast (carried interest) i Ligningsloven § 16 I, efter at vedkommende er fratrådt som partner i den virksomhed, der administrerer fondene.
Klageren, [person1], var fuldt skattepligtig til Danmark og ejede 100 % af [virksomhed2] ApS. Dette selskab havde investeret i kapitalfondene [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], som var associeret med [virksomhed1], hvor [person1] var partner. Fondene investerede i teknologiske opstartsvirksomheder med henblik på at deltage i udviklingen og strategisk ledelse, og [virksomhed2] ApS havde en fortrinsstilling, der potentielt kunne give et merafkast (carried interest) ud over den forholdsmæssige andel af den indskudte kapital.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Life science-industrien i Danmark står på skuldrene af en lang og imponerende historie. Banebrydende løsninger som for eksempel insulin, høreapparater og stomiposer har afsæt i den danske life science-sektor.
[person1] fratrådte som partner i [virksomhed1] pr. 30. juni 2011, og fratrædelsesaftalen fastslog, at [person1] ikke længere skulle deltage i drift eller lederskab af [virksomhed1] eller de administrerede fonde. Som led i fratrædelsen solgte [virksomhed2] ApS også en del af sine aktier i fondene.
Klageren argumenterede for, at Ligningsloven § 16 I skulle ophøre med at finde anvendelse fra fratrædelsestidspunktet. Begrundelsen var, at bestemmelsen har til formål at beskatte vederlag for partnernes knowhow og indsats, og da [person1] ikke længere bidrog med dette, burde den fremtidige værdiudvikling beskattes efter almindelige regler som en passiv minoritetsinvestering. Klageren henviste til, at en overdragelse af aktierne til en uafhængig tredjepart ville fjerne beskatningen efter Ligningsloven § 16 I, og at værdien af merafkastet burde afspejles i aktiernes værdiansættelse ved fratrædelsen. Subsidiært mente klageren, at beskatningen burde ske forholdsmæssigt som kapitalindkomst og arbejdsindkomst, afhængigt af [person1]s rolle i de enkelte fonde.
SKAT fastholdt, at [person1] fortsat var omfattet af Ligningsloven § 16 I. SKAT anførte, at der hverken i lovens ordlyd eller forarbejder var grundlag for at ophøre beskatningen af merafkastet, når en medstifter udtræder. SKAT mente, at det var uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen, at [person1] var fratrådt som partner i [virksomhed1], og at merafkastet ikke kunne sammenlignes med afkast for en passiv minoritetsinvestor. Nye oplysninger om fondenes restløbetid eller krav om afståelse af aktier ændrede ikke SKATs vurdering, da lovbestemmelsen ikke tillægger disse forhold betydning for dens anvendelsesområde.
Lovforslaget har til formål at justere en række skatteregler for at imødegå specifikke muligheder for omgåelse af dansk ...
Læs mereLovforslaget har til formål at styrke mulighederne for at gennemføre et smidigt generationsskifte af erhvervsvirksomhede...
Læs mere