Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Høje-Taastrup Kommune traf den 5. juli 2024 afgørelse om påbud efter servitut i forhold til et 17 m² stort udhus, som var opført i forhaven mod vejen. Påbuddet blev meddelt, da udhuset stred mod en tinglyst deklaration fra 1974 om bebyggelsens omfang og placering. En af ejerne klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af en deklaration (servitut), der fastsætter, at opførelse af tilbygning af carport-udhus skal ske i nøje overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i en vedhæftet tegning og fælles bebyggelsesplan. I henhold til disse anvisninger skulle et udhus opføres i forlængelse af carporten, det vil sige mellem carporten og huset.
Kommunen vurderede, at det opførte udhus var i strid med servitutten, da det var placeret ved siden af carporten, hvilket brød med områdets ønskede bebyggelsesmæssige takt og skabte uønsket fortætning mod vejsiden. Kommunen hjemlede påbuddet i Planlovens § 43, der giver kommunen mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter.
Klageren anførte primært, at servitutten kun regulerede den konkrete carport-udhus-tilbygning beskrevet i tegningerne, og at kommunen desuden manglede en aktuel planlægningsmæssig interesse i at håndhæve servitutten, da ensartetheden i området ikke længere eksisterede. Klager påberåbte sig også brud på lighedsgrundsætningen, idet lignende servitutstridige forhold var accepteret på naboejendomme.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, og kommunens afgørelse blev derfor stadfæstet.
Nævnet fastslog, at kommunens beslutning om at håndhæve en privatretlig servitut efter Planlovens § 43 er et retligt spørgsmål, som Planklagenævnet kan behandle, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet fandt, at servitutten vedrørte forhold, der kan optages i en lokalplan – specifikt bebyggelsers beliggenhed, omfang og udformning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7. Dermed kunne servitutten håndhæves i medfør af § 43.
Nævnet fortolkede servitutten således, at hvis et udhus opføres, skal det ske som anvist i bebyggelsesplanen, hvilket indebærer placering i forlængelse af carporten (mellem carport og huset). Da det påklagede 17 m² udhus var placeret ved siden af carporten, stred det mod servituttens bestemmelser.
Kommunens mulighed for håndhævelse forudsætter en aktuel planlægningsmæssig interesse i servituttens overholdelse. Planklagenævnet vurderede, at kommunens begrundelse (sikring af den bebyggelsesmæssige takt og undgåelse af fortætning mod vejsiden) var saglig, og at forhaverne i området generelt fortsat fremstod med den ensartethed, servitutten tilsigtede. Intentionerne bag servitutten var dermed fortsat til stede, hvilket begrundede en aktuel planlægningsmæssig interesse.
Nævnet afviste klagerens anbringender om usaglig forskelsbehandling:
Planklagenævnet konkluderede, at kommunens påbud ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev indsendt af ejendommens ejer via Kolding Kommune.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at kræve et ulovligt skur fjernet. Kl...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om at håndhæve en servitutbestemmel...
Læs mere