Planklagenævnet stadfæster kommunes påbud om fjernelse af udhus, da det stred mod privatretlig servitut om bebyggelsens placering og omfang

Høje-Taastrup Kommune traf den 5. juli 2024 afgørelse om påbud efter servitut i forhold til et 17 m² stort udhus, som var opført i forhaven mod vejen. Påbuddet blev meddelt, da udhuset stred mod en tinglyst deklaration fra 1974 om bebyggelsens omfang og placering. En af ejerne klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Servitutten og byggeriet

Ejendommen er omfattet af en deklaration (servitut), der fastsætter, at opførelse af tilbygning af carport-udhus skal ske i nøje overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i en vedhæftet tegning og fælles bebyggelsesplan. I henhold til disse anvisninger skulle et udhus opføres i forlængelse af carporten, det vil sige mellem carporten og huset.

Kommunen vurderede, at det opførte udhus var i strid med servitutten, da det var placeret ved siden af carporten, hvilket brød med områdets ønskede bebyggelsesmæssige takt og skabte uønsket fortætning mod vejsiden. Kommunen hjemlede påbuddet i Planlovens § 43, der giver kommunen mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at servitutten kun regulerede den konkrete carport-udhus-tilbygning beskrevet i tegningerne, og at kommunen desuden manglede en aktuel planlægningsmæssig interesse i at håndhæve servitutten, da ensartetheden i området ikke længere eksisterede. Klager påberåbte sig også brud på lighedsgrundsætningen, idet lignende servitutstridige forhold var accepteret på naboejendomme.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, og kommunens afgørelse blev derfor stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence og servituttens indhold

Nævnet fastslog, at kommunens beslutning om at håndhæve en privatretlig servitut efter Planlovens § 43 er et retligt spørgsmål, som Planklagenævnet kan behandle, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet fandt, at servitutten vedrørte forhold, der kan optages i en lokalplan – specifikt bebyggelsers beliggenhed, omfang og udformning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7. Dermed kunne servitutten håndhæves i medfør af § 43.

Nævnet fortolkede servitutten således, at hvis et udhus opføres, skal det ske som anvist i bebyggelsesplanen, hvilket indebærer placering i forlængelse af carporten (mellem carport og huset). Da det påklagede 17 m² udhus var placeret ved siden af carporten, stred det mod servituttens bestemmelser.