Afvisning af udsættelse af gennemførelse af 'Hjemrejsereglen' for lastbiler (Forordning 2020/1055) – Krav om uopsættelighed

Republikken Bulgarien anmodede om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 278 TEUF for at udsætte gennemførelsen af en central bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055, der udgør en del af den såkaldte Mobilitetspakke.

Sagen vedrører specifikt den forpligtelse, der er kendt som 'hjemrejsereglen' (den omtvistede foranstaltning), som fastsættes i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009, som ændret ved forordning 2020/1055. Denne regel pålægger internationale vejtransportvirksomheder at sikre, at deres køretøjer vender tilbage til etableringsmedlemsstaten senest otte uger efter, de har forladt den.

Bulgarien argumenterede for, at en øjeblikkelig gennemførelse af denne regel ville medføre alvorlig og uoprettelig skade, herunder:

Argumenter for uopsættelighed

• Økonomisk og Social Skade: Stigning i driftsomkostninger (anslået til 3 mia. EUR på EU-plan), indtægtstab som følge af tomkørsler, risiko for virksomhedslukninger (især for små og mellemstore virksomheder) og nedlæggelse af 14.000 stillinger i Bulgarien.
• Miljøskade: Betydelig stigning i CO2-, NOx- og fine partikel-emissioner (PM2,5) grundet det øgede antal tomkørsler, hvilket skader miljøet uopretteligt og potentielt kompromitterer medlemsstaternes klimamål.
• Logistisk skade: Øget overbelastning ved grænseovergangssteder uden for Schengenområdet, hvilket forringer distributionslogistiknettene.

Flere medlemsstater (Malta, Polen, Litauen, Letland, Estland og Rumænien) intervenerede til støtte for Bulgariens påstande, mens andre medlemsstater (herunder Danmark, Tyskland, Frankrig og Sverige) intervenerede til støtte for Parlamentet og Rådet.

Domstolens vicepræsident forkastede anmodningen fra Republikken Bulgarien om udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede foranstaltning (hjemrejsereglen).

Domstolen fokuserede udelukkende på at undersøge betingelsen om uopsættelighed – hvorvidt sagsøgeren kunne godtgøre, at et alvorligt og uopretteligt tab ville indtræde med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, før der blev afsagt endelig dom i hovedsagen (artikel 263 TEUF-søgsmålet).

Vurdering af økonomiske og sociale virkninger

• Domstolen fastslog, at de fremlagte beviser, hovedsageligt baseret på to rapporter (den første rapport bestilt af en bulgarsk sammenslutning og den anden bestilt af Kommissionen), ikke var tilstrækkelige til at godtgøre et forudsigeligt og uopretteligt økonomisk tab.
• Den første rapport var baseret på en ekstrapolering fra en lille, ikke-repræsentativ stikprøve af bulgarske virksomheder og vurderede desuden virkningerne af flere foranstaltninger i Mobilitetspakken samlet, hvilket gjorde det umuligt at isolere virkningen af kun 'hjemrejsereglen'.