Fokus på Alder i Notarerhvervet: Ulovlig aldersgrænse på 50 år for adgangsprøve strider mod EU’s forbud mod forskelsbehandling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Italien) vedrørende fortolkningen af EU-retten i forbindelse med en national lov, der fastsætter en maksimal aldersgrænse på 50 år for at deltage i udvælgelsesprøven til notarerhvervet.

Hovedsagen blev anlagt af GN mod Ministero della Giustizia (det italienske justitsministerium), efter GN blev udelukket fra prøven, da hun var fyldt 50 år. Den italienske lovgivning (lov nr. 1365/1926) fastsætter, at notarer skal pensioneres ved 75-årsalderen, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en grænse på 50 år for adgang er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling på arbejdsmarkedet.

Centrale EU-retlige spørgsmål

Det centrale spørgsmål for Domstolen var, om chartrets artikel 21 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF er til hinder for en national lovgivning, der indfører direkte forskelsbehandling på grund af alder ved adgang til erhverv.

Den italienske regering søgte at berettige aldersgrænsen ved at henvise til tre primære formål:

Domstolen fastslog, at artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en aldersgrænse på 50 år for at kunne deltage i udvælgelsesprøven med henblik på adgang til notarerhvervet.

Denne konklusion forudsætter dog den nationale rets endelige efterprøvelse af, hvorvidt lovgivningen faktisk forfølger de påberåbte legitime formål, og om midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige, som krævet i direktivet.

Domstolens proportionalitetsvurdering

Domstolen fandt, at den nationale lovgivning i de foreliggende oplysninger ikke syntes at opfylde proportionalitetskravet i forhold til de påberåbte mål:

• Stabilitet i erhvervsudøvelsen og pension: Pensionsretten for notarer er betinget af 20 års erhvervsudøvelse, og den obligatoriske fratrædelsesalder er 75 år. En aldersgrænse på 50 år for adgang til erhvervet synes at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre den krævede minimumsperiode for pensionsbæredygtighed.
• Professionalisme: De uddannelsesmæssige krav var begrænset til en kort obligatorisk praktikperiode (120 dage) efter bestået prøve. Aldersgrænsen på 50 år syntes ikke at have objektiv sammenhæng med disse uddannelsesmæssige krav.
• Generationsskifte og foryngelse: Selvom dette er et legitimt beskæftigelsespolitisk mål, påpegede Domstolen, at et ikke ubetydeligt antal stillinger i den omhandlede udvælgelsesprøve ikke blev besat. Dette tyder på, at aldersgrænsen ikke effektivt fremmer generationsskiftet, men snarere udelukker kvalificerede ældre ansøgere, hvilket gør foranstaltningen unødvendig restriktiv.