Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en statsborger fra Gambia, der søgte om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende ægtefælle, som er polsk statsborger. Parret var blevet gift i Gambia i marts 2019. Ansøgeren gjorde gældende, at ægteskabet var omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed på grund af ægtefællens polske statsborgerskab.
Ansøgeren anførte, at parret havde kendt hinanden i fem år forud for ægteskabets indgåelse. Det blev oplyst, at de havde mødtes første gang i 2014 og efterfølgende havde holdt ferie sammen flere gange i perioden fra 2016 til 2018. Ifølge ansøgeren havde parret daglig telefonisk kontakt, og ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende i sit hjemland.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om der var tale om et reelt ægteskab, eller om der forelå et såkaldt proformaægteskab indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i Danmark eller andre Schengenlande. Dette var afgørende for, om ansøgeren kunne betragtes som et "familiemedlem" til en unionsborger i henhold til EU-reglerne.
Myndighederne undersøgte i den forbindelse:
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum. Nævnet vurderede, at der var bestemte grunde til at antage, at ægteskabet var indgået proforma, hvilket jf. Visumbekendtgørelsen § 8, stk. 2, nr. 7 talte imod meddelelse af visum.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold i den samlede vurdering:
Da ægteskabet blev anset for proforma, fandt nævnet, at ansøgeren ikke kunne anses som et "familiemedlem" til en unionsborger efter EU-opholdsdirektivet. Derfor kunne ansøgningen ikke behandles efter de gunstige EU-regler, men skulle vurderes efter de almindelige regler. Nævnet fandt endvidere, at der ikke forelå humanitære hensyn, der kunne begrunde et nationalt begrænset visum efter Visumbekendtgørelsen § 20, stk. 1.

Tilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.

Sagen omhandler en ansøgning om ægtefællesammenføring mellem en somalisk statsborger og en person med fast bopæl i Danmark. Parret blev oprindeligt introduceret til hinanden telefonisk i august 2012 gennem en fælles bekendt. Herefter opretholdt de kontakt over telefonen i en længere periode, indtil de mødtes personligt for første gang i november 2014.
Blot fem dage efter deres første personlige møde indgik parret ægteskab. Efter vielsen opholdt de sig sammen i cirka 22 dage, hvorefter den herboende ægtefælle vendte tilbage til Danmark. Der blev i sagen lagt vægt på følgende faktiske omstændigheder:
Rapport til OECD om udviklingen inden for international migration og integration i Danmark i 2019.
Rapport til OECD om den seneste udvikling inden for migration og integration i Danmark.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om der forelå bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå opholdstilladelse til ansøgeren, snarere end et ønske om at etablere et reelt samliv. Myndighederne skulle herunder vurdere, om parternes kendskab til hinanden var tilstrækkeligt indgående til at danne grundlag for et ægteskab under de givne omstændigheder.

Sagen vedrører en filippinsk statsborger, der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herb...
Læs mere
Sagen vedrører en ansøgning om ægtefællesammenføring indgivet af en kinesisk statsborger, som i december 2014 indgik ægt...
Læs mere