Advokatfuldmægtiges praktiske uddannelse: Territorialkrav i Østrig er en uforholdsmæssig begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed

Domstolen (Tredje Afdeling) fastslog, at artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som automatisk udelukker anerkendelse af en obligatorisk del af advokatfuldmægtiges praktiske uddannelse, alene fordi uddannelsen er gennemført hos en advokat med hjemsted i en anden medlemsstat.

Vurdering af begrænsning og begrundelse

Domstolen anerkendte, at den østrigske lovgivning udgør en begrænsning af den frie bevægelighed for arbejdstagere, idet den gør det vanskeligere for unionsborgere at udøve deres erhvervsmæssige aktivitet som advokatfuldmægtige i en anden medlemsstat. Domstolen bekræftede, at Plavec som lønmodtager var omfattet af artikel 45 TEUF.

Medlemsstater kan begrunde sådanne begrænsninger med tvingende almene hensyn, såsom beskyttelse af modtagere af juridiske tjenesteydelser og hensynet til god retspleje. Disse mål søges opnået ved at sikre, at juristen har reel praktisk erfaring med national ret og de nationale retsinstansers sædvane.

Proportionalitetsvurderingen

Domstolen fandt, at kravet om fysisk hjemsted i Østrig for principaladvokaten gik videre, end hvad der var nødvendigt for at nå de legitime mål:

• Mindst indgribende middel: En mindre indgribende foranstaltning ville være at tillade uddannelsen i en anden medlemsstat på betingelse af, at juristen over for de kompetente myndigheder godtgør, at uddannelsen giver en erfaring og viden, der svarer til den, der opnås i hjemlandet.
• Tilsyn: Selvom de østrigske myndigheder ikke nødvendigvis har fysisk adgang til advokatkontorer i udlandet, kan de stadig udøve effektiv kontrol gennem mindre indgribende midler, f.eks. ved at indkalde både advokatfuldmægtigen og principalen til samtaler eller ved at pålægge disciplinærsanktioner, da begge parter er medlemmer af et østrigsk advokatsamfund.

Afgørelsen bekræfter centrale principper vedrørende den frie bevægelighed og proportionaliteten af nationale adgangskrav til liberale erhverv:

Anvendelsesområde for Artikel 45 TEUF (Arbejdskraftens frie bevægelighed)

• Arbejdstagerbegrebet: Personer, der udfører en praktisk uddannelse som advokatfuldmægtige mod løn, anses for at være 'arbejdstagere' i TEUF-traktatens forstand, og de nationale regler, der påvirker deres uddannelsesvilkår, falder derfor inden for artikel 45 TEUF’s anvendelsesområde.
• Hindring for fri bevægelighed: Nationale regler, der gør det vanskeligere for en borger i en medlemsstat at udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat, udgør en begrænsning af den frie bevægelighed, uanset om de er baseret på nationalitet eller ej.

Tvingende Almene Hensyn og Proportionalitetsprincippet

• Kompetencen til regulering: Medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte kvalifikationskrav for adgang til erhverv, der ikke er harmoniseret på EU-plan, herunder advokaterhvervet.
• Legitime formål: Beskyttelse af modtagere af juridiske tjenesteydelser og hensynet til god retspleje er anerkendt som tvingende almene hensyn, der kan begrunde restriktioner.
• Proportionalitetskravet: En restriktion er kun tilladelig, hvis den er egnet til at sikre opfyldelsen af målet og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt (proportionalitetsprincippet).
• Dokumentationskrav som mindre indgribende middel: Domstolen fastslog, at kravet om, at uddannelsen fysisk skal foregå i hjemlandet, er for vidtgående. I stedet skal de nationale myndigheder tillade jurister at godtgøre, at den praktiske uddannelse opnået i en anden medlemsstat giver tilsvarende viden og erfaring.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Adgang til advokaterhvervet og misbrug af EU-retten

Sagen omhandler Angelo Alberto Torresi og Pierfrancesco Torresi, italienske statsborgere, der efter at have taget juridisk embedse...

17. juli 2014Læs mere

EU-Domstolen

Anerkendelse af arkitektkvalifikationer: Krav om praktisk uddannelse i værtsmedlemsstat

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 21 og 49 i ...

30. april 2014Læs mere