Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører spørgsmålet, om en klager, der var fastboende i Canada, kunne sælge en ejendom i Danmark skattefrit under henvisning til reglerne om sommerhuse i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. SKAT havde anset avancen på 2.623.000 kr. for skattepligtig, da ejendommen ikke opfyldte betingelserne for skattefritagelse.
Klageren, der overtog ejendommen fuldt ud i 1991, argumenterede for, at ejendommen skulle betragtes som en fritidsbolig, særligt efter en lokalplan fra 1998 tillod anvendelse som enten helårs- eller fritidsbolig. Klageren og hendes børn havde anvendt ejendommen som feriebolig.
SKAT afviste fritagelse under Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da klageren ikke havde boet på ejendommen, og under Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, da ejendommen havde været anvendt som helårsbolig i klagerens ejertid.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fastslog, at avancen fra salget af ejendommen skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Landsskatteretten bemærkede, at fortjeneste ved salg af en ejendom vurderet som helårsbeboelse kun er skattefri efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis det godtgøres, at ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig (jf. praksis, herunder SKM 2010.166.HR).
Landsskatteretten lagde følgende forhold til grund for vurderingen af ejendommens brug:
Klageren havde ikke sandsynliggjort, at ejendommen udelukkende havde været anvendt som sommerbolig, da den havde tjent som helårsbolig for andre i klagerens ejertid. Retten henviste især til følgende anvendelser:
| Periode | Anvendelse | Bruger |
|---|
| Status |
|---|
| Følger af Sagen |
|---|
| 1972 - 1985 | Helårsbolig | Klagerens forældre | Aftægtsbolig | Beboet frem til 1985 |
| 1983 - 1991 | Helårsbolig | Klagerens bror | Helårsbeboer | Tilmeldt folkeregisteret |
| 1997 - 1998 | Helårsbolig | Eksterne lejere | Udlejning | Tilmeldt folkeregisteret i perioden |
Landsskatteretten fandt, at da boligen havde været anvendt som helårsbolig af andre i klagerens ejertid, var betingelsen om udelukkende anvendelse som sommerbolig i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 ikke opfyldt. Den talmæssige opgørelse af avancen var ikke bestridt, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen omhandlede, hvorvidt klageren kunne sælge sin andel af en ejendom skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, som vedrører skattefrihed for sommerhusejendomme. Klageren erhvervede ejendommen i lige sameje med sin datter i 1996 og solgte sin andel til datteren i 2008. Ejendommen var ifølge BBR-oplysningerne et fritliggende enfamiliehus på 151 m² med én lejlighed, ét køkken og ét badeværelse. Klageren havde medtaget udlejning af ejendommen på sin selvangivelse som "overskud af virksomhed/udlejningsejendom" og havde ikke betalt ejendomsværdiskat af ejendommen i ejerperioden.
Klageren gjorde gældende, at ejendommen indeholdt to separate lejligheder, hvilket blev understøttet af billeder og tegninger. Han fastholdt, at han havde anvendt lejligheden på 1. sal som sommerbolig, og at avancen derfor skulle være skattefri. Han argumenterede for, at huset netop var anskaffet med to lejligheder for øje, så han havde et sted at bo, når han var i [by1]. Hvis Landsskatteretten ikke fandt, at der var to lejligheder, mente klageren, at han burde have den skat tilbage, han havde betalt af den lejeindtægt, der var opkrævet for en lejlighed, der ifølge myndighederne ikke eksisterede.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Oversigt over reguleringer, bundfradrag og skattesatser ved afståelse af fast ejendom for de kommende år.
Skatteankenævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for skattefrihed efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ikke var erhvervet udelukkende til fritidsformål, at der havde fundet udlejning sted, og at klageren ikke havde betalt ejendomsværdiskat. Nævnet var ikke enig i, at ejendommen i skattemæssig forstand indeholdt to lejligheder, da BBR-oplysningerne og vurderingen angav den som et almindeligt parcelhus med én lejlighed, ét køkken og ét bad. Da ejendommen havde været anvendt til helårsbebølse af andre i ejerperioden (herunder klagerens datter siden 1999), var betingelserne for skattefritagelse i hverken Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (helårsbolig) eller Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 (sommerbolig) opfyldt. Avancen blev opgjort til 225.493 kr.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse. Retten lagde til grund, at ejendommen var vurderet som en helårsbebølsesejendom med én lejlighed, og at den ikke havde ændret status til at indeholde to lejligheder. Det blev fremhævet, at klageren ikke havde betalt ejendomsværdiskat for de perioder, han angiveligt havde anvendt en del af ejendommen privat. Retten fandt, at ejendommen ikke havde tjent til bolig for klageren eller dennes husstand, og at den heller ikke udelukkende var erhvervet som og anvendt som fritidsbolig, da den havde været udlejet og beboet af klagerens datter som helårsbolig i en stor del af ejerperioden. Klageren havde således ikke løftet bevisbyrden for skattefrihed.

Sagen omhandlede en klagers anmodning om bindende svar vedrørende skattefrihed af avance ved salg af en ejendom, jf. [Ej...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af fortjenesten ved salg af en hotellejlighed i Y1-by. Klageren ha...
Læs mere