Klage over tilstandsrapports vurdering af tag, isolering, fuger og vådrum

Manglende litrering af udestue

Udestuen var ikke blevet tildelt sit eget litra i tilstandsrapporten, selvom den havde en anden tagkonstruktion end hovedhuset. Skønsmanden fastslog, at dette var en fejl, der skabte uklarhed i rapporten.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet fejlbehæftet og forsømmeligt på flere punkter i udarbejdelsen af tilstandsrapporten.

Bygningssagkyndiges fejl og forsømmelser

Nævnet fandt, at den bygningssagkyndige havde begået fejl i forbindelse med følgende forhold:

• Isolering på loftet: Den bygningssagkyndige overså, at isoleringsgranulatet ikke var afsluttet korrekt ved tagfoden, hvilket forhindrede ventilation. Dette burde have været beskrevet i rapporten med karakteren K1.
• Mangler ved facade: Den bygningssagkyndige undlod at registrere åbninger mellem vinduesbånd og sålbænkebånd på nordfacaden. Dette udgjorde en risiko for vandindtrængen og burde have været karakteriseret som K3.
• Manglende litrering: Udestuen var fejlagtigt ikke blevet litreret som en selvstændig bygningsdel, hvilket er en procedurefejl, der reducerer rapportens klarhed.

Forhold uden anmærkninger

For så vidt angår vurderingen af tagets begroning, de løse fliser i badeværelset og anvendelsen af PUR-skum, fandt nævnet ikke, at den bygningssagkyndiges vurderinger udgjorde fejl eller forsømmelse, selvom skønsmanden i flere tilfælde ville have anvendt en strengere karakter.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.